Ellegaard     Hansen     Jappe     Olsen      Rapp      Slægtshistorier     Anebilleder     Våbenskjolde         Database og navne index                                                                                                  Forsiden
   


Jørgen Ellegaard


Jens Jørgen Pedersen Ellegaard





Jens Jørgen Pedersen Ellegaard
Jens Jørgen Pedersen Ellegaard



bryllup

Valborg og Jens Jørgens bryllups billede




Ellegaard




Min oldefar Lars Pedersen stammer fra Bullerup i Agedrup sogn på Fyn. Han er det  niende barn ud af en søskende flok på 10.  Han gifter sig i 1873 med Ane Elisabeth Pedersen, der kommer fra Over Holluf i Fraugde sogn.

De får sammen 7 børn, hvor min farfar, Jens Jørgen, er den fjerde i flokken. I 1905 fik Lars navne bevis af Herredsfogden i Odense Herred på at måtte føre slægtsnavnet  Ellegaard.

Min farfar Jens Jørgen Pedersen Ellegaard udelod derfor Pedersen, da hans to børn, Jørgen og Erik, blev døbt.



 Ib Ellegaard


Min interesse for slægtsforskning blev vakt omkring 1992, hvor jeg fik kopier af nogle breve fra min mor. De stammede fra en tysk slægtsforsker, Oberingenieur Heinrich Jappe, der i 1930'erne havde en del kontakt med sine danske slægtninge. Foruden brevene var der nogle afskrifter af Sorø kirkebog med oplysninger om  bl. a. Ditlew Henrich Jappe, der var fisker på Sorø sø. Ib EllegaardDesværre døde Heinrich i 1944, da han forsøgte at redde sine slægtsforsknings papirer under et bombardement. Huset fik en fuldtræffer, og det gjorde Heinrich også. Det sørgelige er, at Heinrich allerede i 1939 skrev til sine danske slægtninge og meddelte, at han havde ført slægten tilbage til 13' hundrede tallets Friesland, men da kontakten ophørte på grund af krigen, har jeg ingen ide om, hvilke oplysninger der er tale om.

En af mine kolleger var begyndt på et kursus i slægtsforskning, og han fik mig overtalt til også at deltage. Det udviklede sig til, at vi de næste tre - fire år gik til slægtsforskning. Det var kun kirkebøgerne frem til 1892, der var offentlig tilgængelige på Landsarkivet på det tidspunkt, så alt efter det årstal var mere eller mindre lukket land. 

Min mormors far stammer fra Agersø, så på et tidspunkt begyndte jeg at forske i den del af slægten. Jeg fik fat i mikrofiche kort med alle kirkebøgerne fra Agersø og Omø og så kunne slægtsforskningen i en tid foregå hjemme. Jeg havde også købt en diskette med Brothers Keeper, der var og stadig er et glimrende program til at holde styr på alle oplysningerne

Heldigvis kan vi nu bruge Arkivalieronline.dk , hvor man kan være heldig at finde kirkebøger helt frem til 1970. Det har sparet nogle ture til Rigsarkivet, men der er nu stadig en del materiale, der kun findes der, så helt slut med at tage derind, er det nu ikke.

På et tidspunkt oprettede jeg en hjemmeside, hvor jeg lagde alle mine slægtsoplysninger ud, og det har givet rigtig mange kontakter til andre slægtsforskere, hvad der har været en stor hjælp for mig.  Her skal der lyde en tak til Flemming Topsøe-Jensen for masser af oplysninger om Jappe slægten og for at holde mig i ørene, når det hele gik lidt for stærkt, og jeg ikke lige huskede at få kilderne noteret. Men også til Marianne Malmquist der er kommet med mange oplysninger om Frejlev Jappe grenen. Heldigvis er kontakten opretholdt, så vi udveksler stadig oplysninger, ligesom vi mødes med ujævne mellemrum.

De første mange år er gået med at indsamle data fra kirkebøger, og det har været spændende, men i de senere år er det blevet mere gået med at prøve at finde ud af, hvordan anernes dagligliv har været.


toppen af siden


  Jørgen Ellegaard



Jørgen blev født d. 4. august 1914 i Christians sogn på Islands Brygge. Han er søn af Valborg Vilhelmine Frederikke Olsen og Jens Jørgen Pedersen Ellegaard.  Jørgen valgte, som sin far, en karriere inden for politiet. 


I løbet af besættelsen blev Jørgen en del af  af militærgruppen, region VI, København.




Han giftede sig med Allis Koed Jappe d. 25 maj 1941 i Solbjerg kirke på Frederiksberg. Sammen fik de tre børn: Jan, Ib og Kirsten.
Familien boede i rigtig mange år i en lejlighed på Engvej 43 i Sundby. Lejligheden bestod af 2 sammenhængende stuer, soveværelse, køkken og badeværelse med både badekar og bruser, hvad der bestemt var meget moderne i 1950'erne. Ejendommen havde også indlagt centralvarme, så der var indlagt både koldt og varmt vand.

Hele familien sov i samme soveværelse. Vi tre børn havde en "etageseng". Kirsten sov øverst, Ib i midten og Jan i den nederste køje. For at give lidt mere plads i soveværelset havde far og mor en "Træk ud" seng.

På et tidspunkt i 1950'erne købte Jørgen en sommerhusgrund ved Nykøbing Sjælland. Der blev sat hus på grunden, så her tilbragte familien sommerferierne indtil 1959, hvor jørgen fik en stilling som politiassistent i Vordingborg.

Sommerhuset blev solgt, så der blev råd til at bygge et hus på Langedvej i Nedervindinge. 

Jørgen døde d. 24 juni 1984. Allis blev boende i huset indtil 2009, hvor hun flyttede ind i en lejlighed i Næstved. Allis døde fredag d. 4 november 2011.


toppen af siden

 
Jens Jørgen Pedersen Ellegaard


Jens Jørgen Pedersen Ellegaard
Jens flyttede til København, hvor han mødte Valborg Vilhelmine Frederikke Olsen.  Hun blev gravid, men fik foretaget en abort. På det tidspunkt boede Jens og Valborg  sammen i Nansensgade 67.4.
Han giftede sig med hende d. 27 august 1912. Forlovere: O. F. Olsen (Valborgs far),  fabriksarbejder og Ole Laur. Jensen, politibetjent.

Senere fik Jens og Valborg en lejlighed i Egilsgade 37, 4 på Islands brygge. En lejlighed, som Valborg boede i til sin død i 1968. Den bestod af stue, soveværelse og køkken. Senere blev der installeret et toilet i, hvad der nærmest må betegnes som, et kosteskab. Det var så trangt, at der end ikke var plads til en håndvask. Al vask foregik i køkkenet, hvor der kun var koldt vand. Der blev aldrig indlagt varmt vand  i ejendommen. Opvarmningen bestod af en koks fyret ovn, der dog senere blev afløst af en petroleumsovn.

Jens Jørgen og Valborg fik to børn: Jørgen og Erik

Jens blev ansat ved Københavns politi fra 1-7-1909 til 1-10-1912.
Derefter kom han til statspolitiet fra 1-12-1914 til 23-4-1919.

Han kom til skade i tjenesten, da han stoppede 2 løbske heste. Herved  beskadigede han sine ben. Efterfølgende blev han ansat ved Østre Landsret, fordi  han ikke var i stand til at udføre almindeligt politiarbejde.

Fra 1-10-1919 og frem til sin død i1933 arbejdede han ved landsretten.


toppen af siden