For århundrede siden prøvede kongelige at bevise, at deres familier kunne spores tilbage til Adam og Eva, eller så langt tilbage som muligt for at bevise, at de var berettiget til det land, de enten regerede eller ønskede at overtage.
Jeg er ikke helt så ambitiøs, men jeg synes alligevel, det er interessant at vide, hvor jeg kommer fra, og fra hvem jeg nedstammer. En sådan søgen kunne måske endda fortælle lidt om, hvordan vore forfædre levede, og hvilket arbejde de havde.
Zimmermann er tysk og betyder tømrer, derfor har der aldrig været tvivl i mit sind om, at vores familie må være kommet fra Tyskland, eller i det mindste fra en del af verden, hvor tysk var hverdagssprog; ligesom der tilbage i tiden må have været en tømrer i familien.
2 - 300 år tilbage i tiden brugte folk normalt ikke efternavne. Det var normal praksis at identificere en person ved fornavn og så tilføje faderens fornavn eller hans beskæftigelse som yderligere identifikation. Således blev i sidste instans Peters søn Hans til Hans Petersen, og Peters datter Anne blev til Anne Petersdatter. Så når Peder Christian, født 1730, tilføjede Zimmermann til sit navn, er det rimeligt at tro, at hans far var tømrer eller havde et arbejde med relation til tømrerhåndværket.
Samme Peter Christian efterlod en håndskreven optegnelse om, hvad han syntes, var de mest betydningsfulde begivenheder i hans liv. Denne optegnelse er i virkeligheden begyndelsen på denne saga. Den er også grunden til, at jeg anser ham som grundlæggeren af familien, skønt det er muligt at spore familien tilbage til 1680.
Min bedstefar A. V. Zimmermann har tegnet et stamtræ som viser sig mest at angå hans døtre, deres ægtemænd og børn, men som var meget kompliceret og meget lidt interessant for Zimmermann familien. Heldigvis arvede min far P. L. Zimmermann alle familie papirer, breve etc. Jeg tror, at alt sammen er overdraget til rigsarkivet. Som ung mand havde jeg lejlighed til at læse det meste af det om ikke det hele og det, sammen med en temmelig grov kopi af familietræet, som min bror Ralph Zimmermann sendte mig fra Danmark i 1982, udgør grundlaget for denne saga.
Zimmermann familien kom fra Holstein, som indtil 1864 var en dansk provins, hvor hverdags sproget var tysk.
Jeg fik en masse hjælp fra min afdøde fætter lektor Ove Jappe, Odense Danmark, til at stykke Jappe familiens historie sammen.
Eftersom jeg havde megen sjov ud af at stykke denne saga sammen, er det mit håb, at fremtidige generationer af familierne Zimmermann og Hillee vil finde den bare lidt interessant.

Oversættelse
afskrift af kirkebøgerne
Oxenvad kirke, Holstein
1681. 10. søndag efter Trinitatis, blev Jacob Hansen Böddisher ( Bødker) og Ellen Pedersdatter af Örsted forlovede og Festo. 5. Joh. Døberen 1682 copulerede.
1728. 11. a. Trin. Epigh. Jacob Hansen Böddisher døde i en alder af 80.
1697. 16. S. a. Trin. Jacob Böddisher af Örsteds datter blev døbt.
Gudmoder Tykke (?) Jens Ifversens
Faddere: Peder Jessen smed, Jørgen skrædder, Ellen Lauritzen, Maren Pedersdatter alle af Örsted.
1727. 30/10 Christian Pedersen af Lärt ( evt. Lært - stavemåden er usikker. Henry havde problemer med æ, ø og å. Han skriver navnet sådan - Lãrt, ø skriver han som - õ) og Maren Jacobsdatter blev forlovede, copulerede 26/11.
De var Peder Christian Zimmermanns forældre.
1726. Dominica Rogata = 5 søndag efter påske Christian Pedersen af Lärtand Marthe Heickisdatter af Lärt blev forlovede, copulerede tirsdag den 2den juli..
Hvis denne C. P. er den samme som C. P. ovenfor må stakkels Marthe være død i løbet af ægteskabets første år; sikkert under en barnefødsel.
1728. 21ende S. a. Trin. 17/10 døbt Christian Pedersens datter Mette. Hun døde 22/2 1746.
Gudmoder, min kæreste, sikkert præstens kone eller forlovede.
Faddere: Jess Nissen og Maren Pedersdatter af Örsted.
1731 1/1 Døbt Peder søn af Christian Pedersen af Lärt. Holdt af Jep Nielsen af Lärt.
Faddere: Jørgen Marcussen og Mette Pedersdatter fra samme sted.
1736 Langfredag, 30/3 døbt Christian Pedersen af Lärts tvillinger. Jacob døde 5/4 6 dage gammel, Cathrine døde 6/1 1737 9 måneder gammel.
1737 29/9 døbt Christian Pedersen af Lärts søn Jacob. Han døde d. 23/5 1745
En af fadderne var Hans Heickesen.
En efterskrift til denne afskrift oplyser, at ingen Christian Pedersen blev født i Oxenvad mellem 1680 og 1705.
Der er al mulig grund til at tro, at Christian Pedersen enten var tømrer eller bødker. Når alt kommer til alt giftede han sig med en bødkers datter, og det er usandsynligt, at han ville være blevet accepteret af den gamle mand ( svigerfar ), hvis han ikke havde været i branchen…( der har tilsyneladende stået et par linjer mere, men de er ulæselige på min kopi )
Zimmermann familiens stamtræ
Der har aldrig i mit sind været tvivl om, at en af vore forfædre engang for længe siden har været tømrer eller noget tilsvarende med relation til den branche. Jeg mener, at Oxenvad afskrifterne bekræfter dette. Til dette bør tilføjes, at skønt håndværkere dengang ikke var livegne som bønderne, kunne de alligevel ikke bevæge sig frit omkring uden kongelig tilladelse. Det fortæller os efter al sandsynlighed, at Oxenvad og Lärt har tilhørt det samme administrative område.
Skønt vi ikke desto mindre kan spore vores familie tilbage til 1681, mener jeg ikke desto mindre, at det er korrekt at betragte Peder Christian Zimmermann som grundlægger af familien, da han var den første, der antog Zimmermann som familienavn.
I. Peder Christian Zimmermann, 25/2 1730 - 10/10 1802.
Vi ved, at han blev døbt d. 1/1 1731, hvad der gør hans fødselsdato suspekt. Det er svært at tro, at folk i de dage med den høje børnedødelighed ville vente ti måneder, før de tog deres barn til kirke.
Hans far havde som håndværker, måske endda mester, sandsynligvis en betydelig højere social status end jævne bønder. Han må have været velhavende nok til at give sin søn en uddannelse, der kvalificerede ham til at tage til Oxenvad for at holde skole, da han var 14, som han skriver i sin "biografi". Forhåbentlig var han kun i praktik som lærer. Det er interessant at vide, at da vores søn Peter besøgte skolen i Oxenvad i 1968, fandtes hans navn stadig i skole arkiverne.
Det ser ud til, at han blev i Oxenvad til sine dages ende.
1ste . Ægteskab.
10/7 1756 giftede han sig med jomfru Ingeborg Cathrine Nielsdatter af Molstrup. Hun døde d. 3/6 1775 af tæring.
Børn
IIa. Niels 31/5 1757 - ?
IIb. Maren 13/1 1760 - 1/6 1760
IIc. Marie 23/7 1761 - 18/3 1762
IId. Christian 23/3 1763 - ?
IIe. Maria Cathrine 11/1 1766 - 13/7 1772
IIf. Maren 27/5 1770 - 1772.
Ingeborg Cathrine døde 39 år gammel. Peder Christian var utrøstelig. Han skrev, " Tabet af min hustru er mere, end jeg kan bære".
Nuvel, det siges, at tiden læger alle sår, hvad den også gjorde i dette tilfælde, for blot lidt mere end et år efter, gifter han sig for anden gang.
2det . Ægteskab.
5/7 1776 giftede han sig med den dydige pige Cathrine Poulsdatter af Odis Bramstrup. Hun døde 4/7 1777.
Børn.
IIg. Poul 1/7 1777 - ?
Så nu kan vi gætte på, hvad der forvoldte Cathrines død.
Igen er der ingen ende på Peder Christians sorg. Han bad Gud om hjælp i sin sorg. Budskabet må være kommet igennem, for 1½ år senere gifter han sig for tredje gang.
Tredje ægteskab.
2/2 1779 Han giftede sig med den ædle dydige pige Anna Sophie Carstensen af Oxenvad.
Anna Sophie var ikke bare "ædle dydige", hun havde også to fornavne, så hun har sikkert haft en højere social status end sine to forgængere. Han nævnte også i sine notater, at hele byen var tilstede ved deres bryllup, hvad der kunne bekræfte, at hendes familie havde en temmelig høj status i lokal området. Da vores søn Peter besøgte Oxenvad skole, bekræftede optegnelser historien om at hele samfundet overværede brylluppet.
Peder Christian var 49 år ved sit tredje bryllup. Anna Sophie må have været meget yngre. På otte år klarede hun at føde fem børn, og alligevel lykkedes det hende at overleve manden. Vi ved ikke, hvornår hun døde, men hun tilføjede de sidste notater på Peder Christians optegnelser.
Børn.
IIh. Jørgen 3/11 1780 - 30/6 1842
IIj. Ingeborg Cathrine 10/6 1782 - 8/7 1782
IIk. Mathias Peter 24/6 1783 - ?
IIl. Jacob Christian 9/2 1786 - 13/6 1786
IIm. Anna Cathrine 7/1 1788 - 21/6 1788
Totalt havde Peder Christian tolv børn med tre hustruer, seks drenge og seks piger. Det lykkedes ham at overleve dem alle med undtagelse af hans sidste kone, og så vidt vi ved en søn, Jørgen. Han må have haft et jernhelbred.
Anden generation
IIh. Jørgen Zimmermann 3/11 1780 - 30/6 1842
8/11 1807 Han giftede sig med Marie Kirstine Baste i Garnisons kirken i København.
Han er tilsyneladende den eneste overlevende af Peder Christians børn. Ifølge hans vielsesattest var han artilleriløjtnant af reserven. Det forklarer sikkert, hvorfor det lykkedes ham at ende i København. Det var uregerlige tider. Napoleons krigen var i gang. England angreb Danmark i 1801, og ved at gøre det, tvang det Danmark til mod sine ønsker at tage parti for Napoleon, og det er højst sandsynligt derfor, at tropper blev overført fra Holstein til at styrke forsvaret af København. Som løjtnant gjorde han højst sandsynlig aktiv tjeneste i 1801 og under den engelske belejring af København i 1807. Belejringen endte med bombardementet d. 2 - 3/9 1807.
Børn.
IIIa. Peter
IIIb. Jørgine
IIIc. Adolf Ludvig 26/10 1820 - 1900
Tredje generation.
IIIa. Peter Zimmermann menes nu at være identisk med Peter Mathias, og skønt han fødselsdato er ukendt, ser det ud til, at han ligesom sin far og bror fulgte en militær karriere og nåede kaptajns rang. En avis skrev d. 1 juni 187?, En kaptajn Peter Martin Zimmermann blev fejret ved en middag med 130 gæster på den eksklusive Restaurant Den kongelige Skydebane i København. Han havde tilsyneladende været meget aktiv med at hjælpe veteraner fra …(her mangler nogle linjer)
IIIb. Jørgine Zimmermann giftede sig med købmand Dahl.
IIIc. Adolf Ludvig Zimmermann 26/10 1820 - 1900.
Han giftede sig med Ane Fritzine Nybye 1843.
26/4 1836 blev han forfremmet til korporal i Den kongelige Livgarde. Han gik på hærens elevskole, en skole, hvis hovedformål det var at optræne unge drenge til at blive underofficerer i den danske hær. Han forlod sandsynligvis skolen som korporal i en alder af 15.
Han var veteran fra krigen 1847 - 1850 og 1863 - 1864. Han blev såret i den sidstnævnte.
Da han fejrede sit 25 års jubilæum som underofficer i Den kongelige Livgarde, forærede hans underofficers kammerater ham et sølvbæger med følgende indskrift.
Erindring.
fra
Underofficerer af det 4de Comp
i Livgarden til Fods
I Anledning af 25 Aars Jubilæum
26 April 1861

Dette bæger er nu i Claus Zimmermanns VIIf besiddelse.
1870 Adolf Ludvig blev kantinebestyrer i Den kongelige Livgardes kantine, og det forblev han, indtil han trak sig tilbage med rang af kommander sergent.
Som pensionist boede han i sin yngste datters hus lige til sin død.
Børn.
IVa. Jørgen 28/11 1843 - 30/4 1864
IVb. Andreas Viggo 9/12 1846 - 8/3 1935
IVc. Avilda 14/8 1846 - ?
IVd. Sophus 5/11 1854 - 8/1 1894
IVe. Fanny Ludivica 26/4 1857 - ?
IVf. Alma Hortense Eugine 4/9 1859 - ?
Fjerde generation.
IVa. Jørgen Zimmermann 28/11 1843 - 30/4 1864. Ugift.
Han var meget ung, da han døde og er ikke særlig betydningsfuld for vores gren af familien. Imidlertid fortæller hans skæbne os noget om livet i de dage, så det er umagen værd at bruge et par minutter på ham.
Jeg mener, at hans far blev såret på samme tid og kom på samme hospital som sin søn, men han fik ikke noget at vide om sønnen eller hans tilstand.
Jørgen var en glimrende brevskriver. Han skrev adskillige breve om forholdene på Dannevirke såvel som på Dybbøl. Jeg havde det gode held at få lejlighed til at læse de fleste af brevene, som plejede at være i min fars besiddelse.
Vinteren 1863 - 64 var usædvanlig streng med temperaturer godt under 20 frost, der frøs floder og sumpe til solid is og udvidede således danskernes forsvarslinjer 3 - 4 gange, hvad der tvang danskerne til at trække sig tilbage til Dybbøl. Mens de var på Dannevirke bivuakerede danskerne uden nogen form for egentlig ly. Det er unødvendigt at sige, at forholdene ikke var spor bedre under tilbagetrækningen og kun blev lidt bedre i Dybbøl.
Under disse forhold blev soldaterne, der alle var indkaldte hovedsagligt rekrutteret blandt landarbejdere og sønner, hverken udstyret med sokker eller undertøj. Størstedelen marcherede med bare fødder i støvlerne, og bar uniformerne uden på den bare hud med den store frakke yderst. De havde ikke engang vanter til at beskytte hænderne, når de brugte deres iskolde våben. Det syntes at være Jørgens største problem. I sine breve hjem blev han ved med at bede sin mor og tante om at strikke ham et par vanter, han sendte endda penge til at købe ulden og bad til sidst bare om et par muffediser; stadig uden held. Man kan kun spekulere på, hvilken økonomisk situation hustruer med mænd og sønner i krig måtte udholde i de dage.
Til sidst blev Den kongelige Livgarde bragt i stilling ved Dybbøl. I et af sine sidste breve fortæller Jørgen, " Jeg mødte Viggo forleden dag, han var en smule bleg om næsen". Tilsyneladende var han, som " gammelt frontsvin", ikke særlig imponeret af " parade soldaterne". Han blev sandsynligvis såret under tyskernes angreb på Dybbøl d. 18 april 1864.
IVb. Andreas Viggo Zimmermann. 9/12 1844 - 8/3 1935.
Han giftede sig med Marie Sophie Henriette Jappe, 6/12 1843 - 28/2 1927
18/11 1870.
Hun var datter af en temmelig velhavende gårdmand, møller og bageri ejer Jappe, Kongskilde mølle og gård lige uden for Sorø, en by på Sjælland. Det vil være retfærdigt at sige, at ægteskabet ikke behagede den gamle møller særlig meget.
Vi ved intet om Viggos udbytte af grundskolen, men det må have været temmelig godt, eftersom han, ligesom sin bror, klarede optagelseseksamen på Elevskolen. Han dimitterede skolen som korporal i 1862, hvorefter han blev overført til den kongelige livgarde. Det kunne antyde, at hans resultater ved den endelige eksamination ikke var så gode som hans bror, der, som vi ved, kom til artilleriet. I 1864 tog han med sit regiment til Dybbøl og Als, hvor jeg tror, han blev til krigens slutning.
Han er ikke kendt for at have vist nogen enestående tapperhed. Men da hans far var på hospitalet, fik han at vide, at hans søn Viggo var udvalgt til officersskole af sin kompagnichef .
Det fandt imidlertid aldrig sted. Krigen endte, Danmark tabte og med det omkring en tredjedel af landet og befolkningen. Hæren blev demobiliseret. Fredsstyrkerne blev reduceret betydeligt uden efterspørgsel på nye officerer.
Viggo forblev korporal indtil 1/1 1868, hvor han blev forfremmet til sergent. 1/9 1868 blev han overført til generalstabens opmålings og korttegnings enhed. Et af hans håndtegnede kort er stadig i familien, hos Ralph Zimmermann.
Som opmåler blev han sendt til området omkring Sorø, en by nær møllen og gården, der var hans specielle arbejdsområde, og det var her, han mødte sit "Waterloo" ved navn Henriette.
Det var slet ikke så mange år siden, at kun bønder skulle gøre militærtjeneste, så alt hvad der havde med militæret at gøre, var forståeligt nok upopulært blandt den landlige befolkning, og Henriettes far var ingen undtagelse. Den gamle møller ville ikke vide af nogen som helst forbindelse, så længe Viggo var i hæren.
Det må ikke have været alt for nemt at være ung og forelsket i de dage, især når den unge mand ikke blev betragtet som et passende parti for husets datter. Yderligere var hun datter af møllerens første ægteskab, og havde tilsyneladende arvet nogle penge efter sin mor, mens Viggo som korporal endog sergent var temmelig fattig. De kunne ikke engang skrive til hinanden, hvad enten de ikke fik lov, eller det bare ikke foregik sådan på den tid, ved jeg ikke. Det lykkedes dem imidlertid at opretholde nogen forbindelse ved hjælp af en tredje person, Mønthine Olsen. Jeg ved ikke, hvordan hun egentlig passer ind i billedet, men jeg har kopier af nogle breve, hun sendte til Viggo. Det var alt sammen meget romantisk, og kunne danne grundlag for en god kærlighedshistorie.
Den 1/10 1870 fik Viggo ansættelse som togfører ved de danske statsbaner. Det må have tilfredsstillet den gamle møller. Han gav nu sit samtykke til ægteskabet, hvad der betød, at han også måtte hoste op med Henriettes arv, som beløb sig til 500 rigsdaler i kontanter og møbler til en værdi af andre 500 rigsdaler, en ganske betragtelig sum penge dengang. Det er ganske interessant, for jeg har altid troet, at mølleren gav sin datter pengene og møblerne som medgift, indtil jeg for et par år siden fik en kopi af en kvittering, hvor Viggo skriver under på, at han har modtaget sin kones arv, og hun fik som en gunstbevisning lov til at skrive under som vidne. Det skulle de lige prøve med vores koner nu om dage.
Vi kan i dag undre os over, hvordan en togfører kunne være et passende bekendtskab for en datter af hans stand, men det må huskes, at de dage var jernbanens barndom i Danmark og for den sags skyld alle andre steder. Den første jernbane, København - Roskilde, var begyndt at køre blot 7 - 8 år tidligere. Tog blev beundret på samme måde, som fly blev det for få år siden, blot fik fly personalet væsentlig mere i løn. Tog var fremtiden, at blive ansat ved jernbanen betød sikkerhed. Det var sikkert sådan, den gamle møller tænkte.
Viggos omdømme som togfører må have været temmelig godt. Han blev udpeget til at lede de kongelige tog mellem København og Fredensborg, når udenlandske kongelige besøgte Danmark.
Fredensborg slot var Christian d. IX's sommer bolig og var et meget populært feriested for medlemmerne af de større kongelige huse. Her kunne de slappe af uden at bekymre sig om deres personlige sikkerhed.
Kong Christian d. IX blev kaldt Europas svigerfar. Hans datter, Dagmar, var gift med zar Alexander d. III af Rusland prinsesse Alexandra var gift med den engelske konge Edward d. VII. Viggo var især populær hos zaren, som beærede ham med fortjenstmedaljen i guld og ved andre lejligheder forærede ham et par manchetknapper i sølv, nu brugt af Henrys kone Ebba som øreclips, et par diamant brystknapper, der senere blev sat på en guldring brugt af Carla Zimmermann, Viggos svigerdatter. Senere blev stenene genanvendt til Anne Zimmermanns forlovelses og vielsesring. Endelig modtog han et guldur, som nu formodes at være i Ellen Zimmermanns søn Ove Pullichs besiddelse.
Efter at han havde arbejdet 25 år for jernbanen, trak han sig tilbage med pension og fik arbejde ved Københavns bus kompagni senere omdøbt til Københavns sporveje. Her arbejdede han som trafik kontrol inspektør . En stilling han beholdt, indtil han trak sig tilbage i 1917. Han fik igen tilkendt en pension, så han modtog nu pension fra to steder indtil han døde i 1935. At han døde som en temmelig velhavende mand, kommer ikke som nogen overraskelse. Imidlertid kom grundlaget for hans formue med de penge, hans kone bragte med sig i ægteskabet. Efter råd fra hendes familie blev pengene investeret i fast ejendom og geninvesteret et par gange. Det hjalp nu ikke meget for han måtte hjælpe tre af sine døtre økonomisk det meste af deres voksne liv.
Han blev æret med krigsmedaljen 1863 - 64, Dannebrog sølvkorset, ridderkorset af Dannebrog og som allerede fortalt den russiske fortjenstmedalje i guld.
Børn.
Va. Astrid Kirstine, 23/7 1872 - 1938.
Vb. Elisabeth, 18/4 1874 - ?
Vc. Ellen, 28/3 1876 - 1953
Vd. Peter Ludvig Otto, 12/7 1878 - 2/9 1962
Ve. Inger, 18/9 1886 - ?
Der vides kun lidt om Alvilda, Sophus, Fanny Ludevica Fritzine og Alma Hortense Eugine. Jeg kan ikke mindes at vores gren af familien på noget tidspunkt havde nogen som helst kontakt med mulige efterkommere.
Femte generation
Va. Astrid Kirstine Zimmermann, 23/7 1872 - 1938.
Hun giftede sig med Anders Christiansen, en torve eller planteskole gartner. De havde et handelsgartneri i Valby, der i de dage lå i udkanten af København. Han døde temmelig ung, og lod Astrid tilbage med 3 - 4 unge drenge og handelsgartneriet. Hun prøvede at videreføre det med hjælp af sin far men uden større succes. Jeg tror, at han prøvede at beholde grunden, da han godt kunne se, at den med tiden ville blive værdifuld. Til sidst måtte de imidlertid give op, og jeg har en fornemmelse af, at det var et temmelig dyrt eventyr for gamle Viggo, hvad der kun beviser, at skomageren skal blive ved sin læst. Hun flyttede hjem til far. Drengene var flyttet hjemmefra på det tidspunkt.
Vb. Elisabeth Zimmermann, 18/4 1874 - ?
Hun giftede sig med en jernbanemand - Christen C. Christensen. Han blev stationsforstander på Vojens station, Jylland. De havde to døtre. En af dem kom ud for en ulykke som barn. Hun faldt, mens hun løb på skøjter og mistede et ben fra hoften af. Den anden giftede sig med en landmand. Under den tyske besættelse af Danmark blev hele familien kollaboratører for besættelsmagten.
Vc. Ellen Zimmermann, 28/3 1876 - 1953.
Hun giftede sig med Axel Pullich. Han var ud af en rigtig god familie, og Zimmermann familien var særdeles tilfreds med partiet, der skulle vise sig at blive en katastrofe. Den gode Axel viste sig at være temmelig upålidelig, sikkert psykopat. Det meste af tiden boede familien i en af Viggos lejligheder. De havde to sønner, to af dem voksede op hos bedsteforældrene.
Vd. Peter Ludvig Otto Zimmermann 12/7 1878 - 2/9 1962.
Han giftede sig d. 28/10 1904 med kroholder Carl Dominico Jappes datter Carla Emilie Jappe; se Jappe slægtstræet. Som jeg ser det, blev Carla ikke accepteret som et passende parti for møllerdatterens søn, fordi Carla var temmelig fattig, og den gamle Zimmermann havde andre planer. Det er virkelig forbløffende, som folk er parat til at glemme problemerne i deres egen ungdom. De endte med at blive gift, og min kære gamle far rejste sig ved middagen og fortalte sine forældre, hvad han mente om dem og deres tanker om han kone.
Carlas far døde af cancer endnu før forlovelsen var officiel. Mens han var på hospitalet og nærmede sig slutningen af livet, spurgte han sin kone : Otto er altid sammen med Carla, når hun kommer og besøger mig, tror du, det skal være de to ?. Jeg tror ikke, at far nogensinde tilgav sig selv, at han ikke fortalte ham det.
Som ung dreng undrede det mig altid, hvor formelt mormor og farfar behandlede hinanden ved de få lejligheder, jeg så dem sammen.
Otto immatrikulerede fra Metropolitanskolen og fik senere eksamen som ingeniør fra Polyteknisk Anstalt, København.
I nogle år arbejdede han for et entreprenør firma, Johansen og Saabye, senere Saabye og Lerche. I løbet af den periode udførte han adskillige store anlægsarbejder i Danmark, på Færøerne og i Sverige. Så han flyttede en del rundt med det resultat, at søn 1 blev født i København, den anden i Varberg i Sverige, nummer tre igen i København og endelig den fjerde og sidste i Ulrichehamn i Sverige. Det var stadig jernbanekonstruktionens dage , så det kan ikke komme som nogen overraskelse, at det meste om ikke alt han arbejde i Sverige var jernbanekonstruktion. Ej heller kan det overraske, som tiden har udviklet sig , at kun få af de linjer han byggede ikke eksisterer mere.

Jeg mener, at han forlod Saabye og Lerche i slutningen af første verdenskrig og for en kort periode var leder af et lille skibsværft i Odense, Danmark. Tilsyneladende var skibsværftet ikke nogen speciel god forretning, og i de tidlige tyvere flyttede han til Nykøbing S., hvor han boede indtil 1937, da han flyttede til København.
Jeg vil godt dvæle lidt ved Nykøbing perioden. Når alt kommer til alt, var det her jeg gik i skole og boede, indtil jeg forlod byen for at fortsætte min uddannelse.
Far var leder og en af direktørerne for "Stenlejerne på Sjællands odde" og "Goudalite fabrikken" i Nykøbing, og da Nykøbing var en lille by med en befolkning på højst 4.000, kunne det ikke undgås, at far var en temmelig betydningsfuld person i samfundet. Når alt kommer til alt var han en af de største, om ikke den største, arbejdsgiver i området. Det betød imidlertid ikke, at han var en af de rigeste, tværtimod. Trediverne var depressionens år i en grad som det er vanskeligt at forestille sig selv i vore dage. Jeg kan huske, at far havde en masse økonomiske problemer. Goudaliten, som vi kaldte den, var, så vidt jeg husker, bygget i 1927, lige før verdenskrisen begyndte, og fra at have penge i banken skyldte firmaet nu banken penge, og gav det problemer i de dage. Jeg kan stadig huske, at far kom tilbage fra et møde med bankdirektøren, hvor han kun slap fra det ved at true med at lukke firmaet. På trods af fars økonomiske problemer og den politiske uro i de dage, tror jeg imidlertid at vi børn i det mindste havde en rimelig lykkelig barndom og ungdom.
Far var for en tid medlem af byrådet, mens vi boede i Nykøbing.
Da han flyttede til København, troede jeg for en tid, at han var i vildrede med, hvad han skulle, indtil han startede en ny virksomhed, som senere blev til "Aunsøgårds Asfalterings Anlæg".
Aunsøgård startede med at lave færdigblandede vejmaterialer, og senere tror jeg, at det gik ind i vejbygning. Omstændighederne og tiderne var lige de rette for en sådan virksomhed, der skulle vise sig at blive temmelig lukrativ.
Kort tid efter krigen blev hans søn Ralph VIb partner.
Børn.
VIa. Viggo, 14/3 1909 - 6/10 1931
VIb. Ralph Erik, 12/1 1911 -
VIc. Poul Otto, 7/4 1913 - 22/5 197?
VId. Henry, 18/11 1916 -
Ve. Inger Zimmermann 18/9 1886 - ?
Ugift. Hun skulle have været meget smuk, da hun var ung, men hun og hendes forældre for den sags skyld var så nøjeregnende med hendes bejlere, at hun døde som gammeljomfru og boede hos sine forældre, så længe hun levede.
Sjette generation.
VIa. Viggo, 14/3 1909 - 6/10 1931
Han blev født i København og gik i skole i Odense og Nykøbing S. Han forlod skolen med præliminær eksamen. Han var ansat af Københavns Telefonselskab. Han døde af blindtarmsbetændelse.
VIb. Ralph Erik, 12/1 1911 -
Født i Varberg i Sverige. Gik i skole i Odense og Nykøbing og som sin ældre bror forlod han skolen med en præliminær eksamen. I nogle år var han ansat i et forsikringsselskab og senere i et handelsfirma, indtil han efter krigen indtrådte i sin fars firma som partner.
Første ægteskab.
Han giftede sig med Inge Gunhild Søegaard 22.9.1934, skilt 19/10 1955.
Børn
VIIa. Lise Lotte, 24/9 1935 -
VIIb. Lone Birgitte, 30/12 1938 -
VIIc. Ralph Uffe Viggo, 12/3 1945 -
VIId. Ulrik Mikael, 9/4 1950 -
Andet ægteskab.
Gift med Astrid Andreasen, 9/12 1955
Børn.
VIIe. Pia, 17/12 1956
VIc. Poul Otto, 7/4 1913 - 22/5 197?
Gift med Sara Skytte Larsen 11/1 194?.
Han blev født i København og gik som sin bror i skole i Nykøbing. Efter skolen begyndte han en bankkarriere i Banken for Nykøbing og Omegn. Arbejde senere i tre forskellige banker i København, indtil han efter krigen opgav bankverdenen og blev kontorchef og bogholder i Nordisk Film Co. I 1956 kom han til Minerva mikrofilm som partner og overtog senere hele firmaet, som han gjorde til et meget succesrigt firma. Efter hans død overtog hans kone ledelsen af firmaet og fortsatte det.
Ingen børn.
VId. Henry, 18/11 1916 -
Gift med Ebba Adele Schilling-Hansen, 5/5 1943.
Han blev født i Ulrichehamn, Sverige, gik i skole i Nykøbing, præliminæreksamen 1933, adgangseksamen til Polyteknisk Læreranstalt 1935, tog afgangseksamen som kemi ingeniør 1943.
Fra 1945 til 1956 arbejdede han for Kemikalie Kompagniet Danydea, København, en cement fabrik i Bolivia i Sydamerika og Sadolin og Holmblad i København.
1956 emigrerede han til Australien, hvor han var ansat af Glazebrook Paint i nogle år, indtil han fik job hos Synthetic Rubber Co. i 1960, hvor han arbejdede, indtil han gik på pension i 1976, ASR var den første syntetiske gummifabrik i Australien, den startede i november 1960.
Børn.
VIIf. Claus Kaare, 26/1 1945 -
VIIg. Henrik Stehen, 5/2 1947 -
VIIh. Anne Lise, 20/12 1948 -
VIIi. Peter Bo, 3/1 1956 -
Syvende generation.
VIIa. Lise Lotte Zimmermann, 24/9 1935 -
Født i København, hun fik polio i en meget ung alder og blev invalideret for resten af livet. Gift med og skilt fra Finn Mortensen. Jeg tror nok, at hun nu bor i Frankrig og delvis lever af at male.
VIIb. Lone Birgitte Zimmermann, 30/12 1938 -
Født i København, gift, skilt og gift igen med Jørgen Aller.
To børn Claes og Bettina.
VIIc. Ralph Uffe Viggo Zimmermann, 12/3 1945 -
Født i Horsens, gift med Bennie Rasmussen 12/12 1964.
To børn Jesper 23/5 1965, Pernille 9/9 1967.
VIId. Ulrik Mikael Zimmermann, 9/4 1950 -
Født i Virum, computer konsulent, ugift.
VIIe. Pia Zimmermann, 17/12 1956.
Født i Nykøbing, gift med Peter Lørup Jacobsen. To børn, Frederik og en pige.
VIIf. Claus Kaare Zimmermann, 26/1 1945 -
Født i København, underskole i Rungsted, Danmark og Maribyrnong State school, secondary skole på Nunawadig High. Kom til Australien med sine forældre i december 1956. Sergent i den australske hær, gjorde tjeneste i Vietnam 1969 - 70 og Singapore Malaysia 1973 - 73, VI bataljon. Trak sig tilbage fra hæren i 1988 og bor nu i Perth, ugift.
VIIg. Henrik Steen Zimmermann 5/2 1947 -
Født i København, Danmark. Underskole i Humlebæk Danmark, Maribyrnong og Forest Hill. Secondary skole på Nunawading High. Kom til Australien med sine forældre I 1956. Telefontekniker.
Giftede sig d. 15/4 1972 med
Kay Diane Longley, født 12/9 1951, datter ad Charles Richard Longley og Julia Olive født Herd, Begge født i England.
Børn.
VIIIc. Steen Gregory, 12/9 1979
VIIId, Dayle Jane, 30/7 1980
VIIIe, Terri Louise, 27/12 1982
VIIh. Anne Lise Zimmermann, 20/12 1948
Født i Sorgenfri Danmark. Underskole Rungsted Danmark, Maribyrnong og Forest Hill State Schools Vic Australien. Secondary skole Nunawading High. Kom til Australien med sine forældre december 1956. EDP eksamen Caulfield College. Gift med Robert Andrew Hille 18/8 1973.
Børn.
VIIIf. Scott Andrew, 11/5 1978
VIIIg, Sharon Faye, 22/5 1980.
VIIi, Peter Bo Zimmermann, 3/1 1956
Født i Humlebæk Danmark, kom til Australien med sine forældre december 1956. Underskole Forest Hill State Vic, secondary skole Nunawading High. Civilingeniør eksamen RMIT, teknisk officer MMBW, løjtnant i Prince of Wales Light Horses, reservist..
11/6 1977 gift med Jeannie Mackay Abbott, født 14/1 1957, Blackwood S. A. Datter af Clifford A. Abbott og Jean, født Bonython.
Zimmermanns stamtræ.
Jacob Hansen Bøddicker, 1648 - 1728, gift med Ellen Pedersdatter 1682.
Børn : Maren døbt 29/9 1697.
Christian Pedersen gift med Maren Jacobsdatter 26/11 1727.
Børn, Mette, 1728 - 22/2 1746
Peder søn af Christian, 25/2 1730 - 10/10 1802.
I. Peder Christian Zimmermann, 25/2 1730 - 10/10 1802.
Gift med Anna Sophie Carstensen 2/2 1779.
Børn :
IIh. Jørgen 3/1 1780 - 30/6 1842
IIi. Ingeborg Cathrine, 10/6 1782 - 8/7 1782
IIj. Mathias Peter, 24/6 1783 - ?
IIk. Jacob Christian, 9/2 1786 - 13/6 1786
IIl. Anna Christina, 7/1 1788 - 21/6 1788

IIh. Jørgen Zimmermann 3/1 1780 - 30/6 1842
Gift med Kirstine Baste 8/11 1807.
Børn :
IIIa. Peter
IIIb. Jørgine
IIIc. Adolf Ludvig, 26/11 1820 - 1900
IIIc. Adolf Ludvig Zimmermann, 26/11 1820 - 1900
Gift med Ane Fritzine Nybye 5/1 1843.
Børn :
IVa. Jørgen Otto, 28/11 1843 - 30/4 1864
IVb. Andreas Viggo, 9/12 1844 - 8/3 1935
IVc. Avilda, 14/8 1846 -
IVd. Sophus, 5/11 1854 - 8/1 1894
IVe. Fanny Ludevica Fritzine, 26/4 1857 - ?
IVf. Alma Hortense Eugine, 4/9 1859 - ?
IVb. Andreas Viggo Zimmermann, 9/12 1844 - 8/3 1935
Gift med Marie Sophie Henriette Jappe 17/11 1870
Marie Sophie Henriette, 6/12 1843 - 28/2 1927
Børn.
Va. Astrid Kirstine, 23/7 1872 - 1938
Vb. Elisabeth, 18/4 1874 -
Vc. Ellen, 28/3 1876 - 1953
Vd. Peter Ludvig Otto, 12/7 1878 - 2/9 1962
Ve. Inger, 18/9 1886 - ?
Vd. Peter Ludvig Otto Zimmermann, 12/7 1878 - 2/9 1962
Gift med Carla Emilie Jappe, 28/10 1904
Carla Emilie, 28/11 1877 - 2/9 1963.
Børn.
VIa. Viggo, 14/3 1909 - 6/10 1931
VIb. Ralph Erik, 12/1 1911
VIc. Poul Otto, 7/4 1913 - 22/5 1976
VId. Henry, 18/11 1916
VId. Henry Zimmermann, 18/11 1916
Gift med Ebba Adele Schilling-Hansen 5/5 1943
Ebba Adele 17/7 1918
Børn.
VIIf. Claus Kaare, 26/1 1945
VIIg. Henrik Steen, 5/2 1947
VIIh. Anne Lise, 20/12 1948
VIIi. Peter Bo, 3/1 1956
VIIf. Claus Kaare Zimmermann, 26/1 1945. Ugift
VIIg. Henrik Steen Zimmermann, 5/2 1947
Gift med Kay Dianne Longley 15/4 1972
Kay Dianne 12/9 1951
Børn.
IIXa, Steen Gregory, 12/9 1978
IIXb. Dayle Jane, 30/7 1980
IIXc. Terri Louise, 27/12 1982
VIIh. Anne Lise Zimmermann, 20/12 1948
Gift med Robert Hille 18/8 1973.
Børn.
IIXf. Scott Andrew, 11/5 1978
IIXg. Sharon Faye, 22/5 1980
VIIi. Peter Bo Zimmermann, 3/1 1956
Gift med Jeannie Mackay Abbot 11/6 1977.





Jappe familien

Vi har altid fået fortalt, at vores forældre på en eller anden måde var beslægtede, fætter - kusine tror jeg. Min mors pigenavn var Jappe, ligesom min fars mors pigenavn var. Så det var kun naturligt, at jeg var interesseret i at finde ud af , hvor nært slægtskabet virkeligt var og begyndte at kigge på min mors forfædre. Her fik jeg en uvurderlig hjælp fra en fætter på min mors side, pensioneret lektor Ove Jappe, Istedvænget 7, Odense Danmark og også fra hr. Paludan, Esbern Snaresvej, Sorø Danmark. Fra begge modtog jeg en masse materiale og puslespillet kunne begynde.
Lad mig bare som en nyhed begynde med noget af det meget lidt, jeg ved om den meget tidlige Jappe familiehistorie.
I løbet af trediverne i dette århundrede ( her henvises til nittenhundrede trediverne ) blev det meget vigtigt for folk, der boede i Tyskland, at bevise, at man var af oprindelig arisk herkomst.
En tysk sporvognsingeniør Heinrich Jappe foretog en masse undersøgelser af sin familie og sit familienavns oprindelse. Han skrev endog en bog om emnet, "Beiträge zur Geschichte der Familie Jappe". Han fandt ud af, at navnet Jappe var en frisisk variant af navnet " Jacob", hvilket aldeles ikke er jødisk, men er oprindeligt arisk, og betyder skinnende, funklende, strålende, og derfor kunne han overhovedet ikke være jødisk. Derfor må alle Jappe familier i hele verden stamme fra Friesland, som i de år han taler om var dansk. Det glemte han at fortælle.
Hvorom alting er, herfra, Friesland, udvandrede Japperne til " Der alte Jappische Lebensraum aus dem Jahre 1500". Det var naturligvis meget vigtigt, da Hitler aldrig hørte op med at tale om Lebensraum.
Det ser ud til at familien i gamle dage havde nogle ansete og indflydelsesrige mænd. Mindst en var rådmand i Lübeck. Han havde en enhjørning i sit våbenskjold, som lige frem til anden verdenskrig hang på væggen på Lübeck rådhus. Det blev bombet og ødelagt under krigen, og sammen med det våbenskjoldet. (Våbenskjoldet skal angiveligt stadig kunne ses i rådhuskælderen ). Lad mig sige dette, min mors forbindelse til de gamle frieslændere er ukendt for mig og vil sandsynligvis forblive sådan.
I løbet af de tidlige tredivere besøgte Heinrich Jappe min onkel Carl Chr. Jappe for at søge mere information om Jappe familien og dens "Lebensraum". Senere besøgte min fætter Ove ham i Duisburg og boede nogle dage i hans lejlighed. Ved den lejlighed gjorde han den ubehagelige opdagelse, at Heinrich var en glødende nazi tilhænger, medlem af SA og endog stikker om folks politiske holdning. Senere da han begyndte at underskrive sine breve med "Heil Hitler" blev al kontakt afbrudt.
Efter krigen skrev hans enke til min onkel og fortalte, at han var blevet dræbt under et luftangreb, da han forlod beskyttelsesrummet for at redde sine slægtsoptegnelser. Huset fik en direkte træffer, og det gjorde han også.
I virkeligheden skrev hun for at bede min onkel om at sende nogle fødevarepakker, da de sultede, men jeg er bange for, at bitterheden stadig var der, og han end ikke besvarede hendes breve. Det ville under alle omstændigheder have været ulovligt. Så meget om det. Nu må det være på tide at gå tilbage og kigge på vores gren af Jappe familien.
Hvis vi vil møde den første Jappe, vi kender, skal vi gå mere end 200 år tilbage i tiden. Allerede i de dage synes familien at have været temmelig stor og spredt over Sjælland og Falster. De viser sig at have været bønder, ferskvands fiskere, landmænd (arvefæstere) og møller medhjælpere.
Det var i de dage hvor "loven om tvunget ophold på herremændenes godser" (loven om stavnsbåndet) stadig var gældende. Den blev ophævet i 1788.
Her møder vi vores første Jappe, Ditlev Heinrich. Han var fisker "ansat" ved Sorø Akademi, en kostskole for drenge, grundlagt af baron Ludvig Holberg sikkert omkring 1740.
Når L. F. Lacour i sin bog "Sorø bys historie" taler om fiskeres permanente ansættelse ved Sorø Akademi, må det have været ironisk ment. De fattige stakler kunne sandsynligvis ikke på lovlig vis have forladt deres "ansættelse", selvom de gerne havde villet det.
Når Ditlev Heinrichs kone, han døde i 1786 (det rigtige årstal er snarere 1783 ifølge et notat i Sorø kirkebog.), kunne fortsætte forpagtningen af fiskeriet på søen i 1787, er det sandsynligvis mere i forventning om den nye lov "ophævelsen af stavnsbåndet" end noget andet. Som nævnt ovenfor blev Akademiet grundlagt af baron Ludvig Holberg, og da han døde i 1754, efterlod han alle sine besiddelser inklusiv søerne og penge til Akademiet.
Ditlev Heinrich Jappe var fiskemester på Sorø sø, der ejedes af Sorø Akademi. Han boede med sin familie i et hus ejet af Akademiet, Mellemmarkhuset eller fiskerhuset tæt ved Filosofgangen ved Ringstedvej. Han var gift og efterlod sig kone og mindst tre sønner.
JI. Ditlev Heinrich Jappe, død 1786, tre sønner
JIIa. Hans Christian Jappe, 1768 - 1817
JIIb. Peter Jappe, 1770 - 1825
JIIc. Christian Jappe
JIIa. Hans Christian Jappe, 1758 - 4/9 1819.
Han var fisker og fiskede på Tuel sø. Da hans far døde i 1786 hjalp han og hans bror ( Peder Jappe, o.a.) deres mor med at fortsætte arvefæste fiskeriet på Akademi søerne og efter 1787 som forpagtere.
Han var gift med Frederikke Møller. De havde sandsynligvis adskillige børn, af hvilke kun et er kendt, Caroline Jensine Henriette Jappe. Hun kan have været den eneste overlevende.
Hun giftede sig med farver Frederich Ludvig Galle, Ringsted.
JIIa Caroline Jensine Henriette Jappe, 11/10 1815.
JIIb. Peter Jappe, 24/4 1770 - 3/4 1825.
Han og hans bror var fiskere. Sammen hjalp de sandsynligvis deres mor med at fortsætte fiskeriet på søen. Han var gift med Marianne Biering. De havde en masse børn, af hvilke vi kender følgende.
JIIIb. Ditlev Heinrich Jappe, 17/1 1803 - 17/ 1836
JIIIc. Jørgen Christian Jappe, 1810 -
JIIId. Johanne Sofie Amalie Jappe, 1810 -
JIIIe. Carl Vilhelm Jappe, 1812 -
JIIIf. Marianne Dorthea Jappe, 1815 -
JIIIg. Christian Frederik Jappe, 1817 -
JIIIh. Jens Nicolai Jappe, 1819 -
JIIIi. Petrine Marie Jappe, 1825 -
JIIc. Christian Jappe
Her møder vi den første usikkerhed. Hans Christian JIIa var almindeligvis kendt som Christian. Der kan således være tvivl om, hvorvidt de to Christian'er er brødre eller fætre.
Han var ligesom sine to "brødre" fisker. Han giftede sig med Inger Christine Brask. De havde seks børn.
JIIIj. Frederik Jappe, 21/3 1803 -
JIIIk. Jørgen Christian Jappe, 6/4 1806 -
JIIIl. Amalie Jappe, 3/4 1807 -
JIIIm. Lars Peter Jappe, 22/12 1809 - 1875
JIIIn. Peter Jappe, 18/3 1813 -
JIIIo. Sofie Dorthea Jappe, 17/4 1815 -
(Her har Henry Zimmermann nok fået rodet noget rundt i familien. Han angiver ganske rigtigt, at Hans Christian Jappe er født 1768 ( jeg har dog årstallet til 1767) og død 1817, men i sine bemærkninger skriver han, at Hans Christian skulle have levet fra 1758 til 1819. Vi ved, at hans far Ditlev Heinrich Jappe blev gift med Johanne Larsen i 1762, så 1758 passer ingen steder.
Hans Christian Jappe var gift to gange, så det er her, at Henry Zimmermann går galt i byen. Hans Christian giftede sig første gang med 19 november 1802 med Inger Kirstine Brasch, og frem til hendes død i 1815, fik de 6 børn. Herefter giftede han sig i 1815 med Sophie Frederikke Møller med hvem han fik et barn nemlig Caroline Jensine Henriette Jappe. Peder Jappe havde virkelig en masse børn nemlig 12.
Hans Christian Jappe og Christian Jappe er altså en og samme person.
Ditlev Heinrich Jappe, der døde i 1783 havde i alt 7 børn, hvor Hans Christian Jappe er det tredje.)
JIIIb. Ditlev Heinrich Jappe, 17/3 1803 - 17/1 1836.
Han var 22, da hans far døde og efterlod ham til at passe sin mor 9 yngre brødre og søstre, hvilket han gjorde ved at fortsætte fiskeriet.
Han giftede sig med Christiane Meilstrup 20/4 1803 - 4/7 1867. Han døde på sin 33 års fødselsdag i 1836. I Slagelse ugeavis kan der d. 23/1 1839 læses følgende dødsannonce.
"Søndag d. 17 Januar har det behaget Den Almægtige at kalde min dybt elskede fromme husbond, fisker på Sorø sø, Ditlev Heinrich Jappe hjem til sig. En søn på snart 2 år og en gravid moder er frugterne af vores snart 4 år gamle lykkelige ægteskab. Hans 33 års fødselsdag var hans, for mig alt for tidlige, dødsdag efter i næsten syv uger jævnligt at have hostet blod og tiltagende svaghed i sygesengen. Min eneste trøst i denne min store og rimelige sorg skal være min faste og urokkelige tro på en nådig Gud, som vil lade os mødes igen. Hans gamle moder og 9 brødre og søstre, hvis forsørger han var, har dyb sympati med mig over hans alt for tidlige død, hvilket jeg hermed bekendtgør for fraværende slægtninge og venner af hans dybt sørgende enke.
Christiane Jappe, født Meilstrup"
Enken fødte en søn d. 13/3. Han fik sin fars navn, men døde d. 4/11 samme år.
11/8 1867, I Berlingske Tidende, den førende danske avis i de dage, Kunne følgende dødsannonce læses.
"Min kære moder Christiane Jappe, født Meilstrup, døde d. 10/8 1867, hun sov stille ind efter adskillige års tiltagende svaghed 64 år gammel.
Peter Christian Jappe
manufakturhandler
Begravelsen foregår i Helligåndskirken d. 15/8 1867"
Den gamle fru Jappe blev begravet i Sorø. Hendes og hendes mands gravsten kan stadig ses på den gamle kirkegård.
Og så bare som en nyhed d. 17/12 1867. Manufakturhandleren annoncerer i den samme avis.
"Til kolde hænder anbefaler jeg fine brune Færø fingervanter ( naturgarn ) 3 mark/parret".
JIIIc. Jørgen Christian Jappe, 25/9 1806 - 1847.
Han var købmand ( urtekræmmer ) i Sorø. I bogen "Historiske huse i Sorø" kan man læse, "Købmand Jørgen Christian Jappe var ejer af ejendommen Storegade 8, ved bytorvet, fra 1844 - 1854". Det er noget af et mysterium, eftersom han døde i 1847 og hans kone i 1843. Måske tager bogen fejl, kunne det være Jørgen C. Jappe JIIIk, som vi ikke ved noget om.
Tilsyneladende var han byrådsmedlem i Sorø byråd. L. P. Lacour fortæller i sin bog " Sorø bys historie", "byrådsmedlem Jappe har accepteret kontrakten på køb og levering af hvalolie til 15 gader i byen for året 1845".
Han var gift med Inger Christiane Brask, hun døde i 1843. De havde tre børn.
JIVb. Peter Christian Jappe, 18/11 1837 -
JIVc. Caroline Vilhelmine Jappe, 1839 - 12/6 1853
JIVd. Carl Dominico Jappe, 17/3 1841 - 8/4 1899
De blev forældreløse ved deres forældres tidlige død.
Børn af Christian Jappe og Inger Christine Brash.
JIIIj. Frederik Jappe, 2/3 1803 -
JIIIk. Jørgen Christian Jappe, 6/4 1806 -
Måske var han ejer af Storegade 8, dog der kunne have været en tredje Jørgen Christian ?
JIIIi. Amalie Jappe, 3/4 1807
Det er en imponerende liste af fødsler. Man kan kun føle med kvinderne fra den tid og spekulere på, hvor mange af børnene, der nåede voksenalderen.
(Jørgen Christian Jappe, der er født i 1806 og død i 1847, var søn af Peder Jappe og Marianne Bierring. Han var gift med Maria Marianne Bech med hvem han ganske rigtigt havde børnene Peter Christian, Caroline og Carl Dominico, men han var aldeles ikke gift med Inger Kirstine Brask, som Zimmermann selv tidligere har giftet med Hans Christian Jappe.
Samme Zimmermann omtaler 2 Jørgen Christian Japper. Den ene er søn af Peder Jappe og født i 1810, og den anden skulle være søn af Hans Christian Jappe og født i 1806.
Jeg er kun stødt på en Jørgen Christian, og det er Peders søn, som er født i 1806 og ikke , som beskrevet af Zimmermann, i 1810. For i 1810 Får Peder Jappe og Hans Christian Jappe hver en datter. Jørgen Christian skulle så have været tvilling til en af de to piger, men der er ingen omtale af ham i kirkebogen for Sorø fra 1810.
I folketællingen fra 1845 er der kun omtalt en Jørgen Christian Jappe. Han er enkemand og har de 3 børn, som Henry Zimmermann ganske rigtigt beskriver. )
JIIIm. Lars Peter Jappe, 22/12 1809 - 1875 ? (Lars Peter Jappe er søn af Peder Jappe - ikke Hans Christian. Lars Peter er født d. 22/12 1809 og døde d. 27/5 1904 )
Ifølge Cora Petersens, født Nyegaard, bog " Ungdoms erindringer", kom unge møller P. Jappe til Kongskilde mølle, en del af godset Frederikskilde, hvor hun var født i 1812. Han fik forpagtningen for livstid.
Han kom til Kongskilde i 1834 som møller medhjælper for Karen Larsdatter (1802 - 1854) enke efter afdøde møller Hans Eliasen. Han giftede sig med Karen, og det var sandsynligvis på den måde, at han opnåede forpagtningen af møllen for livstid. Karen var 7 år ældre end ham.
De havde adskillige børn, af hvem vi kender følgende.
JIVe. Lars Peter Jappe, 26/12 1834 -
Tilsyneladende var de ikke længe om at finde sengen.
JIVf. Marianne Jappe, 2/12 1837 -
JVIg. Marie Sophie Henriette Jappe, 6/12 1843 - 28/2 1927
Efter Karen Larsdatters død giftede han sig med Karen Pedersdatter, en enke efter afdøde landmand Lars Larsen ejer af Suserupgård, som han solgte og for pengene købte han Kongskilde gård. Man kan sige om ham, at han havde et blødt hjerte for enker med værdier, og for at gøre livet lettere havde han intet imod, at de havde det samme navn, Karen.
Han havde adskillige børn med sin anden kone, men vi kender hverken navne, eller hvad der skete med dem. Ej heller ved vi hvem der overtog Kongskilde efter ham. Da jeg besøgte Kongskilde i 1944 var ejeren en Aage Larsen, som viste sig at være en fætter til min far P. L. O. Zimmermann. Det får mig til at tro, at ejerskabet gik tilbage til efterkommere af Karen Pedersdatters første ægtemand. Ligegyldigt hvem der overtog, er uinteressant for vores familie træ.
Fjerde generation.
JIVa. Peter Christian Jappe
Søn af Ditlev Heinrich JIIIb, manufakturhandler, gift med Marianne Jappe, JIVf (Ditlev Heinrich var gift med Marianne Bierring, så henvisningen til JIVf er til den forkerte Marianne, nemlig Lars Peders datter. I øvrigt var Ditlev Heinrich fisker og ikke manufakturhandler. )
Jørgen Christian Jappes, JIIIe, børn ( Hvis Henrys egne angivelser skal hænge sammen, må han mene JIIIc, fordi JIIIe henviser til Carl Vilhelm Jappe.)
JIVb. Peter Christian Jappe, 18/11 1837 -
JIVc. Caroline Vilhelmine Jappe, 1839 - 12/6 1853
JIVd. Carl Dominico Jappe, 17/3 1841 - 8/4 1899
Jeg har allerede fortalt, at de tre børn blev forældreløse I 1847 I aldrene 10, 8, 6. Jeg spekulerer på, hvad der er blevet af dem, hvem tog sig af dem, de var ikke uden midler.
Carl Dominico er den eneste, jeg ved en lille smule om. Han var min mors far.
Som ung startede han i købmandsforretning, sikkert landhandel. Min mor fortalte engang, at han som ung mand mentes at have TB og kun et år at leve i, hvad der fik ham til at beslutte at gøre et år ud af det. Han tog på en soldetur og opdagede, da året var gået, at god mad, masser af drikkevarer og et muntert liv havde kureret sygdommen, men også efterladt ham pengeløs.
Øjensynligt overbeviste hans etårige research i datidens underholdningsbranche ham om, at hotel og restaurations branchen var en nem måde at tjene penge på. Til sidst blev han værtshusholder på Lundehuskroen, som i de dage var lige uden for København. Langt men ikke for langt til at være et behageligt mål for en søndags udflugt.
Lad mig lige nævne her, at lige overfor kroen boede en temmelig velhavende mand, etatsråd Andersen. Han havde to døtre på nogenlunde samme alder som min mor og hendes ældre søster. Da han ikke mente, at hans døtre skulle gå i kommuneskole, privatskoler lå sikkert for langt væk for datidens transportmidler, derfor havde han en privatlærer til sine to piger, og for at gøre det en lille smule mere interessant for dem, blev mor og hendes søster inviteret til at være med i klassen. Jeg nævner dette, for på grund af den chance kom mor aldrig på en realskole og fik chancen for at omgås andre børn. Det var sikkert grunden til, at hun, i det mindste efter min mening, aldrig rigtig forstod børn.
Han giftede sig med Emilie Andrea Jansen, 29/10 1845 - 23/10 1930. Hun havde et barn udenfor ægteskabet, Ellen Jansen, som voksede op hos nogle af Jansen familiens medlemmer. Jeg har ofte spekuleret på, om dette ægteskab var et bekvemmeligheds ægteskab, skønt hvem er jeg til at dømme.
De havde tre børn
JVa. Mary Jappe, gift med Carl Jacobsen
JVb. Carl Christian Jappe, gift med Nanna Hornbeck
JVc. Carla Emilie Jappe, 28/11 1877 - 12/9 1963
Hun giftede sig med civilingeniør Peter Ludvig Otto Zimmermann
JIIIm Lars Peter Jappes børn.
JIVe Lars Peter Jappe, 26/12 1835
Var studerende på Akademiet, men forlod det i 1845
JIVf Marianne Jappe, 2/12 1837 -
gift med manufakturhandler P. Jappe
JIVg. Marie Sophie Henriette Jappe, 6/12 1843 - 28/12 1927
Hun giftede sig med togfører Andreas Viggo Zimmermand
Konklusion.
Formålet med denne øvelse, Jappe familietræet, var at etablere familierelationerne mellem mine forældre. Jeg har altid forstået, at de var fætre og kusiner, og dog forekommer det mig, at vi skal gå 3 - 4 generationer tilbage for at finde en mulig familie forbindelse, hvad der var nok, selv for Hitler, til at viske tavlen ren. Ikke desto mindre tror jeg, at det var nært nok for far til at foreslå mor, da de mødtes, at de virkelig var fætter og kusine og kunne glemme alle formaliteter.
Appendix 1
Zimmermann/Jappe forbindelsen som den er beskrevet af Henry Zimmermann
Christian Pedersen
g. Maren Jacobsdatter
26/11 1727
Peter Chr. Zimmermann Ditlev Heinrich Jappe
25/2 1730-10/10 1802 1735 - 1786
g. Anna s. Carstensen g. Johanne Larsen
2/2 1779 1733 - 1802+. g. 1762

Jørgen Zimmermann Christian Jappe Peter Jappe
8/11 1780- 30/6 1842 1767-4/9 1817 4/4 1770-3/4 1825
g. Marie K. Baste g. Inger Kir. Brash g. Marianne
8/11 1807 Biering

Adolf L. Zimmermann Lars Peter Jappe Jørgen Chr. Jappe
26/10 1820 - 1900 22/2 1809 - 1875 25/9 1806 - 1847
g. Ane F. Nybye g. Karen Larsdatter g. Marianne Beck
5/3 1843
Andreas Viggo Zimmermann M. S. Henriette Jappe Carl Dominico J.
9/12 1846 - 8/3 1935 6/12 1843 - 28/2 1927 17/3 1841-8/4 1899
gift 17/11 1870 g. Emilie A. Jansen
29/10 1845 - 25/10 1930

P. L. Otto Zimmermann Carla E. Jappe
12/7 1878 - 2/9 1962 28/11 1877 - 12/9 1963
gift 28/10 1904