Christian Frederik Ludvig Galles Erindringer
Jeg er født i Ringsted d. 16. Marts 1841. Min Fader Farver Frederik
Ludvig Galle og Hustru Jensine Caroline Henriette f. Jappe boede da på
Nørregade i den Ejendom, som Købmd. Borchsenius havde Boutik i
og som senere ombyggedes til Apothek. Jeg blev døbt Christian Frederik
Ludvig Galle d. 4. Juni 1841, og min Oldemoder Gjordemoder Md. Møller
fra Sorø holdt mig over Daaben. I min første Tid kaldtes jeg Christian,
men da min Moder engang faldt paa at kalde mig Frederik syntes Fader, at det
lød bedre, og det blev mit Navn for Fremtiden.
Fader er født d.23 December 1810 som næstældste Søn
af Uhrmager i Næstved Frederik Wirenfeldt Galle, født 25/7 1776
( død 29/4 1862 ), og Hustru Johanne, født 8/12 1775 ( død
15/11 1855 ). Han havde 8 Søskende, deraf Christopher Galle, Købmand
i Næstved, Didrik Galle ( død 14. Sept. 1875 62 Aar gl. ) , I sin
Tid Skrædder I Kjøbenhavn, Regine Galle ( død 20/4 1903
) , gift med A. Green ( død 11/12 1880 ) , i sin Tid Stationsforstander
Quistgaard Station, Hans Henrik Julius Galle, gift med Judith Marie født
Goldschmidt ( død 17/9 1884). Han var Farver, senere Bedemand paa Christianshavn.
Hanne, gift efetr Forældrenes Død med Barber Petersen i Næstved.
En anden Søster var gift med Farver Struck i Næstved, men døde
tidligt og efterlod en datter Sophie, der en Tid var i Huset hos mine Forældre,
men en skønne Dag stak af, var derpaa en Tid hos Greens og blev gift
med en Slagter Lange fra Helsingør. Han var en statelig Mand, men blev
forfalden, og de døde begge i Armod efterladende en del Børn.
Moder var eneste Barn af Fisker Jappe ved Thule Sø ved Sorø og
Sophie ( født 14/2 1794, død 28/3 1871 ), en Datter af Smedemester
Møller i Sorø. Hans Hustru var Gjordemoder i Sorø.
Da Bedstemoder blev gift med Fisker Jappe var han Enkemand og havde flere Børn
: Frederik ( død 22/2 1862 ), der var Møllebygger paa Lolland,
Peter ( død 9/11 1885 ), der var Skrædder i Kjøbenhavn,
Amalie, der var gift med Smed Jensen ( de døde begge i Koleraaaret 1853
). Sophie ( f. 17/4 1815 død 1/5 1896 ), der var gift med Holmbom, som
døde i sin bedste Alder og efterlod hende med en Mængde Børn
; hun levede længe i kummerlige Kaar. Henriette ( død 7/5 1868
), der var gift med Jernstøber Fryd, der havde Støberi der, hvor
nu Eickhof har sin Fabrik paa Vesterbro. Lille Frydsvej er opkaldt efter ham.
Da min Bedstemoder efter sin Mands Død, der faldt 7/9 1817, kort Tid
efter min Moders Fødsel 11/10 1816, ikke kunde styre Bedriften ( foruden
Fiskeriet var der ogsaa et lille Agerbrug paa 3-4 Td. Land ), saa giftede hun
sig med Fisker Peder Didrik Blum ( født 11/3 1796, død 5/2 1874
), og med ham havde hun Børnene : 1. Caroline ( død 29/4 1892
) , der kom til Bedstemoders Søster Christiane Høyer ( død
29/4 1877 81½ aar gl. ) i Rønnede. Fru Høyer var Enke efter
Procurator Høyer, der efter at have boet en Tid i Slagelse forpagtede
Rønnede Kro. Tante Caroline blev senere gift med Sønnen dér
Rudolf Høyer ( død 12/12 1872 51 Aar gl. ), som efter sammen med
Svogeren Kammerraad Smith, Rønnede Mølle ( gift med hans yngste
Søster Anna ( død 27/7 1898 ) at have vundet 25.000 Rdl. I Lotteriet
købte Holløse Mølle ved Næstved og flyttede dertil.
2. Christian, der blev Skolelærer i Ørslev. Han fødtes d.
21/9 1820, død 1/1 1896, gift med Moders Cousine Hanne f. Henriksen (
død 16/1 1900 ). 3. Sophie, der trolig hjalp Forældrene til det
sidste. Hun døde den 22/2 1862. 4. Georg, der kom til Byfogedkontoret
i Holbæk, Examinatus juris, Fuldmægtig paa Byfogedkontoret og døde
som Kasserer for Sparekassen d. 22/11 1904. Han var gift med Emilie, f. Berthelsen.
De har følgende Børn ; 1) Peter Christian, f. ……, som
lærte Handelen i Roskilde hos Skade/ i Kjøbenhavn, og vistnok i
1890 købte han en Kouleurfabrik og giftede sig den 10/10 1891 med Enkefru
Valborg Lillelund. 2) Carl Sophus Blum, som kom i Huset hos min Moder for at
studere Jura men druknede i Bavelse Sø under et Besøg i Holløse
Mølle d. 8/4 1874. 3) Sophie, der var hjemme hos Moderen og selvstændigt
drive et lille Gartneri i Holbæk. 4) Rudolf, der efter et studieophold
at have havt Ophold hos Moder først ( fra 1/7 1891 ) var i Hof- og Stadsrettens
Brevskriverkontor og kom i October 1902 som Amtsforvalter til Rønne.
5) Emilie, gift med Manufakturhandler Preben Buchstrup paa Christianshavn, senere
Indehaver af et Annoncekontor i Aarhus.
Min Elskelige Moder, født 11. October 1816, mistede sin Fader 4. September
1817 og fik ved hendes Moders Giftermaal i 1818 senere Halvsøskende paa
begge sider, men Forholdet var godt, navnlig var der et meget kærligt
Forhold mellem hende og de yngre ½Søskende. Hun kom tidligt til
sin Bedstemoder i Sorø og fik der en god om vel end noget streng Opdragelse.
Hendes Bedstemoder var en meget selvstændig Person, der stillede store
Fordringer til sit eget Arbejdemen ikke mindre til Andres. Hun havde taget Moder
i Huset for at lette det for sin Datter. Senere fik hun sin anden Datters Søn
Rudolf Høyer i Huset og var ikke ganske upartisk, idet Moder maatte opvarte
den unge erre, som i sin Barndom nok var alt andet end elskværdig. Bedstemoderen
lod hende faa saa god Lærdom, som der kunne skaffes paa den Tid i Sorø
og holdt paa sin Vis meget af Moder. Hun lod hende lære Skræddersyning
og har, saavidt jeg har forstaaet, ogsaa ladet hende faa Undervisning i Sprog
hos en Dame i Sorø.
Efter Moders Konfirmation d. 10 April 1831 maatte hun udføre Pigegerning,
ja mere end Pigegerning, thi Madam Petersen, som de boede til Leje hos, havde
en stor Have, og den maatte Moder grave og besaa og høste Frugten af,
foruden at hun maatte holde Hus og Gaard rene, vaske og lave Mad.
Men de havde det godt. Bedstemoderen holdt af at spise godt; hun plejede at
sige : " hvad mine Øine ser skal min Mave taale." og Moder
lærte at lave god Mad.
17 Aar gl. kom hun til Kjøbenhavn hos Gehejmeraadinde Urne. Huset her
skulde være herskabeligt; der holdtes Tjener; men der blev set meget nøje
paa, at der ikke gik for meget til, da Gehejmeraadinden ikke havde meget at
leve af. Moder passede nærmest Køkkenet og, naar Tid var dertil,
en sindssyg Datter dér. Og Frøken Blum, senere Fru Grave, var
Selskabsdame; hende havde den Sindsyge ikke noget godt Øie til; men Moder
kom godt ud af det med denne.
Under Opholdet i Kjøbenhavn var en Spadseretour med hendes Halvbroder
Peter, der ogsaa var i Kbhvn.,næsten hendes eneste Adspredelse, og de
var saa uadskillelige paa saadanne Toure, at en af hans Bekendte langt senere
spurgte ham: "Naa fik De saa den ….. Pige som De spadserede med !"
En Begivenhed i denne Tid var en Tour med Herskabet til Jylland, hvor de i 14
Uger vare i Besøg hos Gehejmeraadindens Søn Amtmand Urne i Skanderborg.
(Han tog sig senere af Dage, og Sønnen, den sidste Urne, kom senere i
Huset hos Bedstemoderen: nu er Slægten uddød). 8 Dage tilbragtes
hos Gehejmeraadinde Gyldencrone paa Mosgaard og 8 Dage hos Fru Voss paa Rødstenseje.
Touren mellem Korsør og Aarhus tilbagelagdes med Smakken.
Den 6. Februar 1839 blev hun forlovet med min Fader, og den 11. October s.a.
viedes de I Helligaandskirken I Kjøbenhavn, og 12. October flyttede Moder
ind i den af Fader beboede Lejlighed paa Nørregade i Ringsted.
Fader havde lært Farveriet hos Farver Hansen i Næstved. Det vat
Tider hvor man ikke var bødhjertet overfor Lærlingene, og han døiede
meget i det kolde Farveri. Han fik Koldfeber, som gav ham Mindelse til del ældre
Alder, og han medinicerede næsten altid og var vel aldrig rigtig rask,
hvilket indvirkede paa hans Humeur. Hans Søskende kaldte ham for "Per
Gnav". Hans yngre Broder Hans, der lærte Farveriet i Korsør,
var af en mere livlig Karakter, var som Barn en Spilopmager. En Gang han var
i Besøg i Hjemmet og Kurven med Kleiner hang over hans Seng fik han en
Nat lyst til en Kleine og fik derved væltet hele Kurvens Indhold ned i
Sengen. Hans Søster Regine, der havde været meget smuk som ung,
drillede ham med, "at hun holdt af at sidde ved Vinduet med Slør
paa og spise Haresteg." Hun har nok været forlovet med Hude, der
senere blev Mægler i Svendborg, men slog op med ham og giftede sig senere
med Andreas Green, der har været en smuk Mand, som i sin rejste med Indrulleringskommissionen,
blev senere Forvalter paa Gl. Kalkbrænderi i Kjøbenhavn. Jeg har
som Barn været paa Besøg hos dem; de boede da i et smukt lille
Hus; men da Tante vilde være lige saa fin paa det som Herskabet kom de
derfra. Han kom saa paa Kontoret under Krigsministeriet og blev Lazaretforvalter
under Krigen 1848-50. Efter den Tid startede han en Vatfabrik i Sorø.
Jeg besøgte dem ogsaa der, men klagede over at jeg ikke kunde ligge paa
hendes grove Lagener, " for de var saa Lærreds " sagde jeg.
Deres Værts Søn vilde lege med mig, men jeg vilde ikke lege "med
en saadan beskidt Dreng". Green var meget forfængelig og gik med
for smaa Støvler; jeg saa, naar vi roede paa Sorø Sø, at
han stak Fødderne i Vandet for at køle dem. De kom ofte i den
Tid til Ringsted, og Green læste om Aftenen op for os af "Erik Menveds
Barndom", hvilken Oplæsning jeg fulgte med stor Interesse.
Angaaende min første Barndom har jeg hørt, at jeg laa og legede
med en lille Hund i det hvide Tøi, der leveredes til Farvning. Moder
kunde da samtidig med at apsse paa mig expedere Kunderne medens Fader passede
Farveriet.
1841 købte Fader et Sted ligeoverfor af Snedkermester Jørgen Rasmussen.
1842 blev det nedrevet og opbygget, og den 4. September samme Aar flyttede vi
ind i Stedet, der var et etetages Hus til Gaden, medens en Smedie, der var i
Gaarden, var lavet om til Farveri. Bagved laa en lille Have. Den havde i sin
Tid været større, men uden tilstrækkeligt Hegn. Byfogden,
der havde Have grænsende til disse Grunde, forlangte Hegnet, da han ellers
selv vilde hegne, og Lodsejerne lod ham gøre det, og herved blev Grundene
ikke saa lidt beskaarne; hans Have kom til at gaa ned bag 4-5 Grunde.
Den 16. Juni 1843 fødtes min Broder Georg Christoffer, som dog ikke fik
noget langt Liv. Der siges, at jeg fortalte :" Han skal være Præst
og jeg skal gaa i Farveriet og hjælpe min gamle Fa'r med Træsko
paa", idet jeg tudede over min Skæbne. Han døde den 8. Februar
1844.
Moder morede sig med at tale med mig, naar Boutiken var tom, og jeg lærte
alle Hovedstæderne i Europa, inden jeg kunde tale rent.
Den 20. Februar 1845 fødtes min Søster Sophie Johanne, som jo
blev min nærmeste Legekammerat.
En anden Legekammerat fik jeg i Johannes Borchsenius, der var et aar ældre
end mig. Han var søn af Kbmd. Borchsenius, der boede i det Sted, hvor
mine Forældre ogsaa tidligere boede.
Jeg fik Skarlagensfeber og var nok temmelig haardt angreben; min kære
Bedstemoder fra Sorø kom for at se til mig; jeg havde faaet et spansk
Flueplaster i Nakken, og Bedstemoder sad og kløede mig i Hovedet, for
at jeg skulde falde i Søvn. Plastret maa have irriteret; thi jeg sagde
:"Ta'e den a ta'e den a søde rare Bestemor", og da det ikke
frugtede : " Vi du ta'e den a Din ækle uvartige Bestemor"; men
jeg maatte jo rart beholde den paa.
Nogen Tid efter maa det have været, at Fader morede sig med mig, og jeg
blev uvorens og jeg truede ham med at rende til Benløse ( en Nabolandsby
). Fader sagde:"Ja gaa Du kun min Dreng" og lod mig løbe ud
af Porten. Jeg havde intet Begreb om hvor Benløse laa og rendte tudende
op og ned af Nørregade, idet jeg ventede at de skulde fange mig, naar
jeg kom forbi Porten. Moder kom ind og bebrejdede Fader, at han havde ladet
mig gaa, og jeg blev da ogsaa indfanget.
5 Aar gammel blev jeg fulgt i Skole hos Frøken Suhr i Pileborg og fik
der min første Undervisning og vist nok ogsaa mine første Prygl;
thi Spanskrøret spillede der en stor Rolle, og jeg ved engang Frøkenen
laa syg, og saa maatte Synderne ind i Sovekammeret til hende, hvor hun liggende
i Sengen besørgede Afstraffelsen.
Jeg husker at der engang i Skoletiden var et voldsomt Uvejr og Lynet slog ned
i Have Mølle og brændte den af.
Den 13. Juli 1847 fødtes min Søster Emma Caroline, der dog den
28. November s.a. døde af Lungebetændelse.
Jeg kom imidlertid i Ringsted Lille Realskole; vi havde der en Lærer Corfitsen,
der i sin Tid havde været Kjøbmand i Næstved og skrev en
smuk Haandskrift. Ishøj var en seminarist der ledede Morgensangen med
sin Violin og mellem Lærdommen morede sig med at se, hvem af os der kunde
taale de fleste " haandtæver" af Spanskrøret. Han var
Lærer i Dansk, jeg var Nr 2 i Classen, Gustav Schnack, der senere har
været krigsminister, var Dux. En Feil, jeg gjorde i dansk Stil, har brændt
sig fast hos mig, idet jeg skrev Gjæsgivergaard i stedet for Gjæstgivergaard.
Malermester Møller var Lærer i Tegning, og jeg var ganske flink;
jeg fik Lov til at tegne paa Velinpapir, bl. A. et gammelt Piletræ, og
jeg var meget indigneret over, at jeg senere paa Sorø Academi maatte
begynde at tegne efter Klodser.
Det var rolige Tider. Folk var nøisomme, og mine Forældre arbejdede
sig stadig fremad. Moder var en god Oekonom og Fader meget sparsommelig. Han
fæstede en Fjerding af Ringsted Byjorde. Der blev bygget Stald med Vognport
og Karlekammer, vi fik Køer og Heste, en lille Hest til at køre
Farvetøjet til Skylning i Aaen ved Have Mølle, medens de 2 store
Heste maatte trække Vognen med Vandtønden; der kunde kun bruges
Aavand til Farvekyperne, da vandet i Brønden, der for resten var meget
dyb, dels ikke var meget rigeligt, dels for haardt og af daarlig Beskaffenhed;
Drikkevand og Vand til Madlavning maatte hentes i Byen. Efterhaanden kom der
Svend og Dreng og Karl i farveriet, Avlskarl, Malkepige ( tillige Kokkepige)
og Stuepige.
Min Elskelige Moder passede Boutiken, numrede Tøjet til Farvning og sammen
med Fader ogsaa naar det var farvet, smurte al Maden, lavede Smør og
Ost, solgte Mælk der var tilovers, syede om os Børn i Aftentimerne
i den første Tid ved tarvelige Talglys der skulde pudses hvert Øieblik,
senere ved Stearinlys. I Mørkningen sad hun ved Vinduet og strikkede
og enten sang for os ( hun havde en god Sangstemme ) eller fortalte os Historier.
Aldrig saa man at hun havde travlt, og dog fik hun altid udrettet, hvad der
skulde i den Husholdning, der nu ikke var saa lille. Symaskine kendte man ikke
den Gang, alt skulde syes i Haanden. Hun var blid og god, men sørgede
for at vi gjorde vores Pligt, og maatte ogsaa besørge Afstraffelsen,
naar vi havde forsyndet os. Vi havde en vældig Respekt for hende, men
hang dog ved hende med inderlig Kærlighed.
Fader var ogsaa kærlig god, men pirrelig, naar noget gik ham imod, og
vi vare altid bange for at støde an mod ham. Han var hele Dagen i Farveriet,
meget dygtig til at træffe Kouleurer. Om Aftenen, naar vi havde spist,
satte han sig i Sophaen, tændte en Cigar ( Pibe røg han meget sjældent),
og naar han havde røget lidt faldt han gerne i Søvn, og Cigaren
kunde vare flere Aftener igennem. Ved Titiden vaagnede han, tændte Lygten,
gjorde sin Ronde i Farveri og Stald, og naar han kom tilbage gik vi i Seng.
Vi Børn sov i Sovekammeret, og jeg havde bag mit Hovedgjærde det
store Bornholmer Uhr, paa hvis Gesims Mester Erik ( Riset ) var anbragt. Naar
vi vare komne i Seng, som Smaa nogen Tid før Forældrene, blev Natlampen
tændt ( en lille Beholder af Blik med Laag, fyldt med Lampeolie, hvorpaa
der svømmede et lille Glaffeys Natlys. I Reglen var min Søster
og jeg uenige om Belysningen, jeg kunde daarligt sove ved Lys, og min Søster
var bange for Mørket. Jeg husker engang jeg vaagnede ved et Skrig. Moder
havde villet se til os, og idet hun lukkede Døren op, bevægede
Haandklædet, der hængende på Døren blev belyst af Maanen,
sig, og min Søster var blevet bange derfor.
I Marts 1848 udbrød Oprøret i Slesvig-Holsten, og Tropperne, der
skulde til Krigsskuepladsen, kom stadig gennem Ringsted. Vi vare altid godt
underrettede i Skolen, naar der skulde komme Soldater, og fik da fri, og vor
største Fornøjelse var at gaa ud og møde dem, og lykkelige
vare vi, naar vi kunde faa en Sabel eller en Patrontaske at bære paa.
I Sommerens Løb havde Fader ladet bygge en Etage paa Huset, og i den
Anledning fik vi stor Indkvartering, sommetider endogsaa 24 Mand. Vi Skoledrenge
stillede paa Torvet, hvor Indkvarteringssedlerne uddeltes, og jeg førte
den Trup hjem, som skulde indkvarteres hos os. Da øverste Etage endnu
ikke var meubleret, redte Moder af det ufarvede Vadmel Seng paa Gulvet for Indkvarteringen,
og den havde der et godt Leje.
Soldaterne bleve trakterede med varm Mad, uden at mine Forældre vilde
tage Betaling derfor; det kostede vel ikke saa lidt, men det slog dog godt til,
Vorherre lagde sin Velsignelse til.
Under Vaabenhvilen kom Soldaterne tilbage, og nu gjaldt det for os Skoledrenge
at gaa ud af Sorøvejen for at tage imod dem; der blev ikke bestilt meget
i Skolen om Sommeren i de 3 Aar Krigen varede.
Medens vi vare smaa havde Moder os hos sig, naar hun numrede op paa Hvidboden
( det Loft, hvor det ufarvede Tøi laa ), og jeg vilde jo gerne hjælpe
til, men Moder sagde : " sid Du bare stille, saa hjælper Du mig";
det kunde jeg ikke forstaa, men spurgte :"Er der Hjælpning Moder."
Naar noget gik Fader imod kunde han ikke sove, og det var hvad enten "
den varme Kippe" ( den Kobberbeholder hvori der farvedes ægte Indigoblaat
og som var vanskelig at passe ) enten ei gjorde sin Skyldighed, eller han havde
faaet et par nye Heste, som han spekulerede over; han laa da og vendte sig fra
den ene Side til den anden, og saa kunde Moder heller ikke sove. Hun led til
sit 50 Aar meget af nerveus Hovedpine, der gerne varede i 3 Dage og var forbundet
med Opkastninger, men hun gav sig ikke og passede ligefuldt sin Gerning, og
det skulle være meget slemt, naar hun en Dag maatte holde Sengen.
I denne Periode var det vist, at jeg en Aftenstund jagede med en Stok i hver
Haand efter en allike, der var fløjet bort fra mig; jeg faldt og slog
Tinningen mod Brostenene, hvorved jeg fik en Hjernerystelse; jeg kom grædende
hjem, men Moder, der havde travlt med at sørge for Indkvarteringen, agtede
ikke derpaa, indtil jeg udbrød :" Jeg kan ikke se." Jeg kom
i Seng, havde en stærk blodblandet Opkastning og var vild om Natten, men
kom mig dog efter nogle Dages forløb.
Den 24. April 1849 fødtes min Broder Christoffer Georg.
Blandt de Afdelinger, der kom gennem Ringsted, var ogsaa én kommanderet
af General Olaf Rye. Da de næste Morgen skulde stille paa Torvet, vare
Soldaterne noget langsomme til at stille. Generalen holdt en Tordentale til
dem og sagde bl. a. :"Sé der kommer endnu 2 Nølere."
Soldaterne murrede og lovede ham en Kugle, naar de kom derover, men de fik et
andet Syn i Felten.
Der blev tidt stillet Vogne af Borgerne til Transport af Soldaternes Oppakning
og til at befordre dem, der ikke kunne følge med.
Johannes Borchsenius og jeg vare omtrent dagligt sammen; vi legede Krig, og
2 store Askebunker paa hans Faders Mødding bearbejdede vi med Kæppe
for at give Røgen fra Batterier. Engang i Begyndelsen af Krigen kom han
til mig med en Sang, det var " Den tapre Landsoldat "; synge kunde
han ikke, men jeg lærte den snart.
Jeg samlede for øvrigt saa mange Drenge, jeg kunde, og vi legede Soldater;
Moders Vandkande maatte agere Tromme.
I Realskolen blev for øvrigt dannet et Korps; en Toldassistent Hald,
der var Gymnastiklærer for Skolen, exercerede med os. Vi maatte anskaffe
os Trægeværer, og under Trommer og Piber med Hald til Hest marcherede
vi til Markedspladsen, hvor vi holdt vore Øvelser. Der holdt ogsaa Borgerkorpset
( senere Politikorpset ) sine Øvelser med nogle gamle Flintegeværer.
Fader var ogsaa med og havde en gammel Moskedonner, som han aldrig havde Ild
i. En af Indkvarteringen tog sig paa at gøre den ren og fyrede den af
ude i Haven til stor Fryd for mig.
En Søndag havde vi en stor Krig ude i Kærehauge. Fritz Schiødte
som Fører og forsynet med et Signalhorn og alle Drengene fra " store
Real " vare marcherede i Forvejen derud. Derefter kom alle vi Smaa førte
af Hald tilhest , og der udviklede sig 2 Slaglinier paa Marken ved Skoven. Hald
førte os frem men blev omringet og taget til Fange, og alle vi andre
løb det Bedste vi kunde, jeg med den Flok, der forfulgtes af min senere
Svoger Edvard Vermehren, der var Fanebærer; og vi standsede først,
da han råbte : Fanen gælder for 20 Mand; saa lod vi os ogsaa tage
til Fange og maatte marchere foran hjem som Fanger. Da jeg kom hjem berettede
jeg om Felttoget, og i min Ivrighed spyttede jeg paa Gulvet. Moder udbrød
da :" en fangen Mand maa ikke spytte paa Gulvet."
Da Krigen var endt kom Tropperne efterhaanden hjem; der blev bygget Æreporte
for dem, og de modtoges med Taler og Sang.
Den første Æresport byggedes af Tømmermester Køncke.
(Han og Murmester Bernsten vare Faders Bygmestre). Han var Tysker af Fødsel,
og da buen hvorpaa Sangerne skulde have staaet faldt udbrød en ivrig
dansksindet Borger :" Naar Æren ligger i Rendestenen saa skidt med
det Hele !"
Der var i det Hele taget i 48 en Patriotisme, der virkede helt ned til os Smaa,
og alt hvad der var tysk blev forulempet. Glarmester Vermehren, der var tysk
født, en fredelig og ellers agtet Mand, der bl. A. var i Byraadet, blev
beskyldt for at have sagt at " én Tysker kunde æde 3 Danskere"
; da Garden var i Ringsted stillede 3 Gardister hos ham og spurgte ham ."
om han nu kunde æde dem."
Soldaterne bleve fejrede og fik foruden den varme Mad Æbleskiver og bleve
modtagne med aabne Arme.
Jeg havde været med Moder i Kjøbenhavn nogen Tid, efter at Jernbanen
mellem Kbhvn. Og Roskilde blev aabnet; jeg var træt efter Reisen, og da
vi vare komne ind til Høedt, der boede i Fiolstræde, faldt jeg
i Søvn; da jeg vaagnede stod der en Sabel med Staalskede ved min Side;
den var mig til megen Glæde og jeg brugte den naar jeg anførte
Drengene i vor Have. Skeden brugte vi til at fløjte i, med den og Vandkanden
har vi vist lavet en artig Kattemusik.
Blandt vore Adspredelser var den at gaa med Fader i Marken enten ad Rønnede-
og Balstrupvejen eller ud ad Køgevejen til Gemynthes Mølle og
der fra ad en Marksti paa en Grøftevold. Jeg kan huske, at jeg fandt
Vejen lang og klagede over, at jeg var træt. Fader sagde da :" Smaa
Drenge bliver aldrig trætte "; det kunde jeg nu ikke forstaa.
En Gang imellem besøgte vi med egne Heste og Vogn Onkel Christoffer (
Købmanden i Næstved ) og Bedsteforældrene. Naar vi saa kørte
ind i Gaarden styrtede de 4 Cousiner, Hanne, Bine, Emilie og Vilhelmine ud og
omringede os med lydelige Velkomsthilsener. Jeg har ogsaa tilbragt en Del af
en Sommerferie hos Onkel, men blev sendt Hjem, da jeg forsøgte at gaa
paa Stylter i Aaen.
Vi bleve da til Middagen trakterede med Rødvin, som ikke smagte mig;
jeg syntes bedre om de Svesker og Rosiner, jeg fik i Boutiken, hvor gamle Ness
( Onkels Svoger ) residerede. Han kom kun ind i stuerne til Spisetid, og ved
Bordet morede Børnene sig med at drille ham.
Den 16. April 1851 fødtes min Broder Henrik Ludvig.
Byfogdens Justitsraad, senere Etatsraad Harhoffs Have gik ned bag vor Have og
gennem stakittet stiftede jeg Bekendtskab med hans 2 Sønner Conrad og
Georg. Jeg havde efter at have været i Kjøbenhavn og i Tivoli lavet
en Slags Tivoli i Haven med Skydeindretning og en Gøg i Træet,
der kunde kukke; det interesserede disse 2 Drenge, og vi blev meget gode Venner.
En Dag kom fru Harhoff og saa os sammen og spurgte mig da, om jeg ikke havde
Lyst til at komme ind til dem. Jeg var ikke sen, men mindre ren, som jeg var,
og med Bulehat paa sprang jeg over Stakittet ind til dem og fik naturligvis
Skænd af Moder derfor, da jeg kom Hjem.
En Vinterdag, da det i flere Dage havde været Tøvejr, saa jeg ved
Middagstid nogle af mine Kammerater løbe paa den revnede Iis paa Værtshusparken;
jeg løb gennem vor Naboes Pottemager Knudsens Have og ud paa Parken,
men dumpede i hvor den var dybest, men fik heldigvis et stort Stykke Iis op
under Armene. Det holdt mig oppe, og ved at sparke med Benene kom jeg ind og
fik fat i nogle tørre Græsstraa, hvorved jeg trak mig op. Havemanden
hos Harhoffs var sprunget over Stakittet for at redde mig og forstuvede derved
sin ene Haand. Jeg løb Hjem; Moder som troede jeg var gaaet i Skole,
blev meget forfærdet ved at se mig og puttede mig i Seng og gav mig Hyldethe.
Der var Flere, der paa den Tid vare faldne i , og Provts Stenberg, en meget
myndig Mand, kom paa Skolen og holdt en Tordentale til os. "Og Du"
sagde han til mig " hvad fik Du, da Du kom Hjem?" "Jeg fik Hyldethe",
svarede jeg. "Prygl skulde Du have havt, Din Hund" sagde han.
Da Provst Stenberg kom fra Bornholm til Ringsted, boede han en Tid hos vor Nabo
Vognmand Bruun, og gennem Stakittet gjorde jeg Bekendtskab med at Par af hans
Døttre Augusta og Cecilie. Ogsaa Vognmand Bruuns Datter Wilhelmine kom
jeg sammen. Det morede mig at trutte i Postkarlens Horn, til det blev mig fortalt,
at man fik Vabler bag Ørerne af at blæse.
Det blev nu bestemt, at jeg skulle paa Sorø Academi, og sammen med Conrad
Harhoff læste jeg Fransk hos Corfitsens Hustru, f. Meldola. Vi blev før
Timen trakterede med Thevand med Mælk i og en Kryddertvebak, der dog ikke
var nogen absolut Nydelse.
En af Adspredelserne i Ringsted var at spadsere til Kærehauge; der købte
vi Pandekager hos Skovfogedkonen; de smagte fortræffeligt, skønt
Sagnet gik, at hun smurte Panden med de store sorte Skovsnegle, hvoraf der var
saa mange i Skoven.
En Fest i Byen var det, naar der var Fugleskydning i Kærehauge. Saa samledes
Skydebrødrene paa Postgaarden, og med Musik i Spidsen og derefter Politibetjenten
med alle Gevinsterne paa en stor Bakke Marscherede man til Vognene, der holdt
udenfor Byen, og kørte saa til Skydepladsen. Jeg fik en saadan Dag Lov
til at gaa derud om Morgenen, og befandt mig saa vel at jeg blev derude hele
Dagen og kom først hjem, da Forældrene og Søster stode pyntede
til at køre ind til Ballet i Pavillonen; jeg maatte saa pænt blive
hjemme og gaa i seng.
En anden Gang kom jeg ogsaa galt af sted. Forældrene og min Søster
Sophie havde været i Rønnede ( til Mathilde Høyers Daab),
og jeg tog saa min Broder Ludvig ved Haanden og gik ud ad Landevejen for at
møde dem. Hvor Rønnedevejen drejer af til Balstrup blev vi overfaldne
af et voldsomt Regnvejr. Vi søgte Ly i en stor Halmstak, men Forældrene
kom senere end vi havde ventet, og vi maatte dyngvaade traske hjem; der var
til mig, da de kom hjem.
Henad Jul bleve vore 2 Grise slagtede. Moder havde da travlt med at salte og
lave Pølser, og en Kurv med Slagteri blev sendt til Slægtningene
i Kjøbenhavn og kom tilbage med Legetøj til Juletræet for
os. Juleaften fik vi den traditionelle Risengrød og Gaasesteg og senere
Punsch og Æbleskiver, der stode til Varme i Kakkelovnen.
Nytaarsaften fik vi ogsaa Punsch og Æbleskiver og sad og ventede paa Snedker
Malling, der sammen med sine Svende trakterede med Hornmusik, og som naar de
kom udfor os blev budt indenfor og trakteredes med Punsch og Æbleskiver
og fik Nytaarsgratialet. Da de blev trakterede hvert Sted de kom, lød
Musiken til sidst ikke meget harmonisk.
Nytaarsdag mødte Vægterne i Uniform med Kabus og Morgenstjerne
og flere andre og gratulerede glædeligt Nytaar.
Nytaarsmorgen vare vi alle til froprædiken; Vi Drenge sad med Fader paa
Mandesiden, Moder og Sophie paa Kvindesiden. Kirken var dengang ikke opvarmet,
og jeg kan endnu se Provstens Aande, naar han talte fra Prædikestolen
i den kolde Kirke.
Efter Halvsaarsexamen blev jeg prøvet paa Sorø Academi, men naaede
trods jeg havde læst mere end der behøvedes kun at komme i 1ste
Klasse. Jeg kom til at bo hos mine Bedsteforældre i Huset, der laa hvor
Philosofgangen støder til Hovedlandevejen mellem Kjøbenhavn og
Korsør.
Huset var temmelig nyt, da for nogle faa Aar forud en Ildebrand havde lagt de
gamle Bygninger i Aske. Ejendommen bestod af et Forhus til Vejen med en lille
Have foran. Der var en Dagligstue med Murstensgulv, der var slidt noget hult
paa Midten. Bedstefader gik altid med Træsko undtagen, naar han fiskede,
da havde han lange støvler paa, der kunde trækkes helt op til skrævet.
Møblementet var et slagbord ved Vinduet, et Chatol med Skabe, som rummede
Fajance og Glas, Bedstefaders Binderedskaber og hans Brændevinsflaske,
en Armstol til Bedstefader, en lignende til Bedstemoder, hendes Rok et par Stole
og en 2 etages Bilæggerovn. Senere kom der efter en Vinters heldige Fiskedræt
et stort Stueuhr der viste Dato og et mindre Bord med Marmorplade. Værelset
paa 2 Fag ved Siden af var stadsestue og havde Møbler af Mahogni med
indlagte gule Figurer, men dér var vi meget sjældent. Paa den anden
Side Gangen ( en lille Forstue ) laa et etfags Værelse med Bræddegulv,
hvor Tante Sophie, Moders yngste Søster residerede. Derefter kom Rullestuen
med et Fag til Vejen; her rulledes alt Vasketøjet og æltedes Rugbrødsdeigen.
Bag denne mod Gaarden laa Vadskeriet med en Kobber Grubekedel, Bageovn og Trappe
op til Loftet. Ligeledes til Gaarden laa der et Fags sovekammer med Bedstemoders
og Bedstefaders 2 Himmelsenge og en Seng til Afbenyttelse for min Ringhed og
et Skab, der foruden Klæder var Gemmested for den ringe Kassebeholdning.
Her var ogsaa Bræddegulv. Paa den anden Side Køkkenet, der intet
Komfur havde, men kun en aaben Skorsten, hvori Gryderne hang paa en Stang med
Indhak, og hvori Flæsket blev røget, laa Pigekammeret, der tillige
var Borgerstue.
I Staldbygningen, der laa parallel med Stuehuset, var Lade Lo Heste Ko og Svinestald
og Karlekammer.
Bag ved denne laa den store Blegeplads. Brønden var aaben med Vippe,
Paa Grunden hvor det gamle Hus havde ligget var Køkkenhave; en lignende
fandtes foe Enden af Stuehuset, og saa var der for resten en temmelig stor Frugthave
med gode Frugttræer i, som Bedstefader havde podet de Fleste af.
Da der vadskedes for Folk baade i Sorø og Slagelse var der 2 Piger som
sammen med Tante Sophie vaskede og rullede Tøiet. En Karl passede sammne
med Bedstefader Bedriften. Det var en stenet Mark, da Bedstefader overtog Forpagtningen,
men efterhaanden havde han faaet pillet Stenene af og kørt dem i Thule
Sø, hvor han af dem havde lavet Havn og lange Dæmninger ud i Søen.
Bedstemoder lavede Maden, der var rigelig og god om end tarvelig. Om Aftenen
fik vi Vandgrød og Mælk ( Nadvere), om Morgenen Mælkegrød
(Davre). Engang imellem afløstes disse Retter af Rugmelsgrød,
der skulde dondses som det hed for at være god; jeg har ofte hjulpet til
med at dondse. The fik vi kun om Søndagen.
Rug og Hvedebrød blev bagt hjemme ligesom ogsaa alt Øllet var
hjemmebrygget. Ved hvert Bryg fik Bedstefader noget af det først afløbne,
som med Gjær i en Krukke blev sat paa Bilæggerovnen og kaldtes Krukkeøl;
det var en Naadesag at faa dette at smage.
Naar Bedstefader om Vinteren fiskede paa Isen var jeg ofte ude at se til ham
og havde da Kaffe i Flaske og denne i en strømpesok med til ham. Der
var saa hvervet endel Mand som skulle hjælpe til ved Fiskeriet. Bedstefader
skridtede og maalte hvor Huller skulle hugges, og med Lægter ført
med en Gaffel fra det ene Hul til det andet førtes saa Vaaden fra den
Vaage, hvor den var givet ud og til den paa den modsatte Ende af Drættet
værende Vaage, hvor Armene paa Vaaden samledes og til sidst Kalven kom
frem med Fangsten. Et Aar fiskede han saa mange Brasen paa et Dræt, at
han i lange Tider kørte en Gang om Ugen til Kjøbenhavn med Læs
og kom saa Varer med derfra, navnlig Hamp, som Bedstemoder spandt til Sejlgarn,
som Bedstefader derefter bandt til Fiskegarn, endel deraf til Ruser, som han
om Foråret havde staaende i Renden ved sidse Hendriks eller ved Krebsehuset;
men Størsteparten blev oplagt i Fiskehytten ved Thule Sø, hvor
Musene gnavede det i Stykker. I Ruserne fangede han udmærkede store Aal
og Geder, der blev solgt i Sorø. - I Fiskehytten stod en Bergensbaad,
hvorpaa han tømrede og lavede, men færdig blev den ikke medens
jeg var på Sorø.
Paa Akademiet gik det mig jævnt godt, jeg holdt No 3 i 1ste Klasse - Jeg
sluttede mig ikke særlig til nogen og var de fleste Søndage i mit
Hjem ofte spadserende de 2 Mil naar Vognen skulde vente paa de paa Akademiet
boende Elevers Læsetid. Om Sommeren var jeg gerne nede ved søen,
naar Lektierne vare fra Haanden, og om Vinteren foretrak jeg at løbe
paa Skøjter paa Thule Sø frem for den opskaarne Bane, der var
indhegnet til Eleverne paa Sorø Sø. Om Sommeren gik vi i Vandet
paa Kommando med Prehn som Svømmelærer, efter at vi i Gymnastiksalen
forud havde lært Svømmetagene hængene i Sele. Vi gik saa
og øvede os i at svømme med Korksele paa. En Dag fik Prehn Øie
paa mig, og jeg maatte i stram Sele med ……. som Leder tage Svømmetagene
3-4 Gange udfor den lange Badebro, og ikke lang Tid derefter kunde jeg tage
Prøven som Frisvømmer 7 Gange de 30 Alen, som Broen var, tage
mine 3 lange Dukkerter og havde derefter Ret til at springe ud fra Enden af
Broen og svømme frit.
Ved Aarsexamen kom jeg op i 2den Klasse og hævdede Stillingen som N2 med
Ortmann, en Lægesøn fra Faaborg som Dux. Vi bleve gode Venner og
jeg havde ham ofte hjem med Lørdagaften til Ringsted.
På et mindre indlagt blad i optegnelserne har Galle tilføjet :
Toldbetjent Hald var Gymnastiklærer paa Realskolen. Om Sommeren førte
han os i Trop til Trolleraad, et sted paa Susaaen hvor der var lavt mod Bysiden
og dybt ved den modsatte Bred. Her gik vi Smaa og plaskede medens de Større
svømmede paa det dybe.
Senere da jeg var blevet Svømmer paa Sorø, gik flere af os Ringstedere
i Vandet ved Nybro paa Sorø Landevejen.