Oplysninger om Cathrine Amalia Jensen

Amalie Jensen var i perioden 1844 - 1848 kong Christian d. 8. elskerinde. Hun var fra 1837 til 1843 gift med købmand Henrik Ambrosius Borella i Sakskøbing. Samme Henrik blev 1841-1842 dømt seks års fængsel for falskmønteri. D. 8. maj 1843 skriver kongen:"A. J. søger skilsmisse, ans. om benådning for ham (Henrik Ambrosius Borella) og søger om understøttelse for sit barns opdragelse". D. 12-1-1844 tyder det på, at kongen er begyndt at interessere sig for Amalie Jensen:" Mad. Jensen, forhen Borella, ansøger om understøttelse til sit barn, bestilt at komme igen". Den 1-2-1844 skriver han:" Set A. J., som rejser". De talrige gange, hun derefter nævnes i dagbøgerne, er ofte under forkortelsen AJ eller A. J. Et par gange er meddelelserne længere bl. a. d. 23 juni 1847:" AJ, ud kl. 11". Samt fem gange, hvor han forærer hende obligationer.
Kilde: Henning Dehn-Nielsen: Christian 8. Konge af Danmark, konge af Norge.

Cathrine Amalie Jensen døde af lungebetændelse.

Siderne er lavet den 21-nov-2024 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018