I 1720 får Maria og Rasmus i Bragernes en dreng, som får navnet Anthonius Rasmussen Bech. Rasmus er
en dygtig skrædder, som har råd til at give sine sønner en god uddannelse og få sine døtre godt
gift med en ordentlig medgift. Anthonius viser sig at være så begavet, at præsten i Bragernæs
anbefaler, at han bliver sendt til Danmark for at studere teologi. Han bliver cand. theol. i 1749,
og i 1755 bliver han beskikket som "Nederste Kapellan" ved Skt. Mortens kirke i Randers, hvor han
bliver til sin død i 1766.
På bagsiden af altertavlen i Skt Mortens kirke kan man i dag se hans navn sammen med alle de andre
præster og kapellaner. I 1756, altså året efter sin eksamen, bliver han gift med Kirstine Marie
Johansdatter Birch. De får 6 børn, hvoraf en, Johannes, bliver degn. Han går i Randers latinskole
og får i 1778 'akademisk eksamen', hvilket svarer til nutidens studentereksamen, med karakteren
'haud illadabilem', noget i retning af 'næppe urosværdigt'. Johannes Bech nævnes to gange i Biskop
Balles visitatsbog som en udmærket degn i Brøndbyøster på Sjælland.
Johannes er født i februar 1756, og i december samme år kommer datteren Cathrine Marie til verden,
hvilket må siges at være lidt af en præstation. Hun nævnes i skiftedokumentet ved faderens død i
1766 men kan ikke findes derefter. To år efter får de et dødfødt barn, og efter to år til Anne
Sophie. I 1761 fødes tvilingerne Manasse og Ephraim, og deres mor dør i 1763. Ved Antonius's død i
1766 står boet nu med fem forældreløse og umyndige børn i alderen fem til 10 år
Skiftet efter Anthonius Bech
Da Anthonius døde, skulle boet gøres op, og der blev lavet en liste over alt, hvad boet indeholdt,
og der blev sat en værdi ved alting. Denne optælling blev udført af Provst Magister Søren Wedege,
af Provst, Assessor og Magister Andreas Kønig, samt Sognepræst og Notar, Magister Michael Fosie.
Desuden to mænd, der skulle være vidner og vurderingsmænd, Jens Jepsen Ørum og Peder Gregorius, og
det var altså Jens Jepsens søn, der blev gift med afdøde Anthonius Bechs datter Anne Sophie.
Nederst på skiftedokumentet står med smuk håndskrift Jens Jepsens underskrift. Optællingen varede
to dage, den 23. og den 24. juli 1766.
Dokumentet består af 15 sider i oktav, noget større end den moderne A4 arkstørrelse. Det er skrevet
med 1700-tallets udgave af gotisk skrift, skriften er svag og for største delen ganske umuligt at
læse. Der er nøjagtig beskrivelse af alle værelser i boligen, alle møbler og alt indhold i
skufferne. Der er mange ord, som ikke kendes i dag, og stavemåden afviger også fra nutidens, f.eks.
chatoile i stedet for chatol.
Boligen bestod af Den store Stue, Dagligstuen, Sengekammeret, Børnestuen og Et lidet Kammer.
Desuden Fadeburet, Stalden, Køkkenet, Et andet Kammer, Det yderste Loft og Det inderste Loft.
Den store Stue var møbleret med et gult lakeret chatol, et blåt lakeret dito, en indlagt dragkiste,
et blåmalet fløjbord, 6 stole med røde fløjlssæder og 2 lignende stole, to spejle med forgyldt
ramme.
Dragkisten havde tre skuffer, så det var vel nærmest en kommode, og den var fyldt med virkelig
mange duge og sevietter, samt håndklæder og sengelinned.
De andre skuffemøbler indeholdt familiens tøj. Tøjet blev foldet og lagt i skuffer, dengang havde
man ikke bøjler. Betegnelserne for familiens tøj (klæder på den tids dansk) var ikke altid lige
lette at tyde, der er mange betegnelser, som ikke kendes i dag.
Der var en stor bogsamling, det var bøger 'in Folio', 'in Quarto' og 'in Octavo'. Øverst på listen
står Christian IIIs Bibel fra 1550, vurderet til 1 Rigsdaler, måske var den meget slidt. Et
lignende eksemplar findes på det kgl. bibliotek, den er meget smuk og i dag ganske uvurderlig. Der
er også Luthers tyske bibel, Biblia Sacra cum Figures (den hellige skrift med billeder), Luther
Postil Francs (?) 1617 osv osv.
Nu opregnes et antal 'Messiver' (skrivelser) og 'Vexel Obligationer' (gældsbreve), hvoraf det
fremgår, at Anthonius har lånt penge til nogle borgere i byen, samt til sin bror Johan Bech. De
fleste beløb er på 200 Rigsdaler, hvilket må siges at være mange penge. Men i samme skuffe ligger
der også nogle regninger, som ikke ansås at kunne være til nogen fordel for boet, så de blev lagt
til side.
Derefter spurgte skifteretten Jomfru Hee, som havde været Anthonius's husholderske i de seneste tre
år - siden hans kones død - om hun kendte til noget, som kunne være til fordel for dødsboet, og hun
nævner et par ting, som befinder sig hos forskellige mennesker i byen, og som tilhører boet.
Man venter nu, at børnenes værge, nemlig Anthonius's bror Johan skal komme fra Norge og beslutte,
hvad der skal ske med børnene, og indtil hans ankomst går Jomfru Hee med til at blive og tage sig
af børnene.
30 dage efter dødsfaldet er skifteretten forsamlet. Der er nu indleveret regninger til boet. Der er
bl.a. en regning fra maler Bøg for maling af adskillige møbler, fra parykmager Brask 'for at have
accomoderet den Salige Mands Parykker', fra Rasmus Pedersen Hvide for at have hentet Doktor
Heitmand fra Aarhus og igen føre ham tilbage til Aarhus', en regning fra Antoni Sørensen,
brændevinsmand, for et Oxehoved vin (en slags tønde), fra Niels Carlsen snedker for ligkisten, Jens
Kraagelund kobbersmed for en blikplade til kisten, Andreas Børre for en plade på kistelåget til at
sætte gravskrift på, remmesnider Peder Podenfant for stropper til ligkisten, Maren Heufring for
ligklæder, og til sidst Bedemand Brasch for 'denne Ligfærds sædvanlige Udgifter'.
Nu skulle der være auktion over møblerne og deres indhold, og derefter kunne den endelige
skiftesamlig finde sted. Jeg kender ikke til sagens afslutning, men datteren Cathrine Marie har jeg
ikke kunnet finde, og jeg gætter på, at hun rejste med sin onkel Johan til Norge. Tvillingerne blev
bogtrykkersvende, de er fundet i folketællingen i 1801 i København, og de er måske taget 'på
Valsen' til Tyskland, som det var almindeligt at unge mænd gjorde dengang.
Johannes blev degn på Sjælland, dvs. skolelærer og kirkesanger, hans søn Henrik fik samme erhverv.
En datter af Henrik giftede sig med Carl Wilhelm Jappe.