Oplysninger om August Edvard Theodor Vermehren

August Edvard Theodor Vermehren (søn af Peter Friedrich Nicolaus Vermehren og Sophie Amalia Franck) født 19 april 1835 i Ringsted, døbt 25 juli 1835 i Ringsted faddere: Madam Sophie Amalia Vermehren frembar barnet, jomfru Laurenzius stod hos, oberstløjtnant V. Krebs alle af Ringsted, glarmester Vermehren og kommiser Ohrt fra Næsbyholm. Død 22 juli 1891 i København.
 
Adresser: 1869: Nørrebrogade 16, 1874: Nørrebrogade 13, 1879: Nørrebrogade 18
Adresse i vejviser 1889: Edv. Vermehren, isenkræmmer, Nørrebrogade 18A, 1.
 
Galle bogen side 81: Den 14. marts 1868 åbnede han en isenkramforretning på Nørrebrogade nr. 18. Han var en meget dygtig forretningsmand, og da hele Griffenfeldtsgade kvarteret blev bygget i begyndelsen af halvfjerserne, gjorde han store forretninger med levering af bygningsartikler til entreprenørerne. Flere gange overtog han selv fuldførelsen af bygningerne, når entreprenørerne var kørt fast, og også herved tjente han betydeligt, han endte som milliomær. Han byggede en meget stor villa på Frederiksberg Alle, med en stor have og drivhus. (Hjørnet af Kochs vej, med have langs denne.) I året 1890 afstod han sin forretning, men allerede den 22. juli 1891 døde han af Brights syge, der var hidført af en for stærk afmagringskur.
 
Han var en stor svært bygget mand, med mørkt hår og fuldskæg. Som forretningsmand var han skrap, men overfor sin familie og sine venner var han elskværdig godmodig og hjælpsom.
 
Jyllands Posten 6 januar 1989, tilføjet af Flemming Topsøe-Jensen: Den 6 januar 1852 frigøres ved lov 1800 tønder land uden for Københavns volde til bebyggelse. Et voldsomt byggeri påbegyndes, og da der bygges både højt og tæt, har man snart tilstrækkeligt med slum.

Siderne er lavet den 21-nov-2024 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018