Galle bogen: Efter faderens død i 1817 giftede moderen sig med fiskemester Blum, og Jensine kom til
sin mormoder, jordemoder Ane Møller i Sorø, hun omtalte senere bedstemoderen som vel streng, men
dog hjertensgod og omhyggelig for, at hendes børnebørn lærte alt hvad tid og omstændigheder tillod.
(Grosserer C. F. L. Galle har senere til Galle bogens forfatter udtalt at bedstemoderen var for
stræng, og navnlig stillede hun langt større fordringer til Jensine end til hendes egen datter.)
Her forblev hun til sit 17. år, og kom da til at tjene hos gehejmerådinde Urne i København. Her var
hun i 6 år, og hun skriver, at det stille rolige liv i dette hus var ganske efter hendes smag.
Om hendes senere virke som husmoder har hendes ældste søn, grosserer C. F. L. Galle blandt andet
meddelt følgende: "Min elskelige moder passede butikken, "numrede" tøjet til farvning (d.v.s.
nummererede det) sammen med fader,- også når det var farvet.- smurte al maden, lavede smør og ost,
solgte den mælk, der blev tilovers, syede om til os børn i aftentimerne, i den første tid ved lys
(tarvelige talglys, der skulle pudses hvert øjeblik)- senere dog ved stearinlys. I mørkningen sad
hun ved vinduet og strikkede, og enten sang hun for os, (hun havde en god sangstemme) eller hun
fortalte os historier. Aldrig så man at hun havde travlt, og dog fik hun altid udrettet, hvad der
skulle i den husholdning, der nu ikke var så lille. Symaskine kendte man ikke den gang, alt skulle
sys i hånden. Hun var blid og god, men sørgede for, at vi gjorde vor pligt, og måtte også besørge
afstraffelsen når vi havde forsyndet os. Vi havde en vældig respekt for hende men hang dog ved
hendemed inderlig kærlighed."
Kort efter mandens død den 18. september 1872 fik datteren Anna tyfus, og Jensine flyttede med
hende ind til Kommunehospitalet i København. Imedens blev farveriet afviklet af sønnen Ludvig, og
ejendommen samt løsøret solgt. Efter at Anna var kommet ud af hospitalet flyttede Jensine med hende
og sønnen Ludvig til Ravnsborg Tværgade nr 5, 2īsal, hvor sønnen Chr Fred. havde boet en tid.
Imidlertid købte hun en grund på H. C. Ørstedsvej og lod der opføre en nu nedrevet villa, nr. 21,
indflytningen skete den 29. juli 1873. Efter de forannævnte to børns giftermål i 1877 og 1885
levede hun her alene til sin død den 20. maj 1902. Hun havde et stort og kærligt hjerte og hang med
stor hengivenhed ved hele familien. Derhos var hun en god kristen. Hendes sorg over sønnen Georg
Christophers død, har hun udtrykt i sine optegnelser på en smuk og rørende måde.
Hendes karakter var fast, og hun havde en god forstand. Hendes strenge barndom havde udviklet
hendes flid og hårdførhed i høj grad. Hvad hun endnu i sin høje alder formåede at strikke og sy til
sine mange børnebørn grænsede til det utrolige.
Flere år før sin død fik hun et lettere slagtilfælde. Da hendes sønner næste dag fik det at vide og
ilede til hende, fandt de hende stående på en trappestige ifærd med at hænge gardiner op. Men
hendes mund var endnu noget skæv.
I sine sidste år led hun af kræft i leveren. Til sidst fik hun også kræft i spiserøret, så at der
måtte indsættes en kanyle. Hun blev kun lokalbedøvet, da hun ikke kunne tåle total bedøvelse, og
hun led derfor meget under operationen, men hun klagede sig ikke. Da en af hendes sønner bagefter
spurgte hende, om det ikke havde gjort meget ondt svarede hun blot: "Jo min dreng, det var meget
strengt". Dagen efter døde hun.
Af ydre var hun temmelig lille, ansigtet var uregelmæssigt, men meget karakteristisk, klogt, fast
og venligt.
Forlovere ved bryllup : fiskeforpagter P. D. Blum i Sorø , urmager F. W. Galle i Næstved.
Efter mandens død flyttede hun, 29 juli 1873, med børnene Anna og Ludvig til et nybygget hus i
Østergade 21 i København. Her boede hun til sin død, altid med unge familiemedlemmer som
pensionærer.