Gårdmand Niels Olsens kone Kirsten Jensen bar barnet. Faddere: Lovise Lerche, sognefoged og
gårdmand Hans Thomsen, gårdmand Søren Pedersen og gårdmand Peder Christensen.
Efter sin konfirmation i 1864 kom han i lære hos Møller på Hulby mølle, Tårnborg sogn, hvor han var
i 3 år til midten af maj. Derfra til Stjernemølle i Tårnborg sogn hos Pedersen i omtrent 2 år. Så
drog han til Mariendals mølle ved Slagelse hos Jørgen Andersen, hvor han var i 3 måneder. Derfra
til Bredegade mølle i ca. 3 måneder, hvorefter han tog til Flakkebjerg mølle hos sin broder. Her
var han et års tid. Fra Flakkebjerg rejste han til Rude mølle, hvor han var i 2 år. Videre gik det
til Bendsløv mølle, hvor opholdet varede ½ år, inden turen gik til Skelskør dampmølle.
I 1871 var han soldat ved 4 bataljon. Han hjemsendes det følgende år sidst i juli. Samme efterår
arbejdede han på Omø mølle, hvor han var 1 år. Så gik turen til Hulby mølle. Her var han i 4
måneder, hvorefter han fik arbejde på Havrebjerg mølle i 1 år. Han tog så til Skovsø mølle i en
periode, og derefter arbejde han på sin brors teglværk ved Skelskør i et ½ år, indtil han blev gift
med Caroline Olsen d. 2-6-1877 i Ørslev kirke i Sorø amt.
Efter vielsen boede han og konen hos Niels Jørgen Lerche, der på det tidspunkt var pensioneret.
Niels Peder bestyrede faderens landbrug, der var på ca. 13 tdr. land. De to kunne ikke enes , så
Niels Peder og Caroline ender efter en afstikker til Slagelse i Rye, hvor ægteparret åbner en
butik.
Huset og butikken brænder d. 2-8-1881 og Niels Peder bliver anklaget for at have påsat ilden. D.
4-8-1881 holdes der forhør i anledning af branden hos detailhandler Niels Peder Lerche. Dommeren
anså det for nødvendigt at isolere Niels Peder af hensyn til den videre efterforskning. Forhøret
fortsatte d. 6-8-1881, og samme dag bliver Niels Peder sat på fri fod indtil næste forhør d.
8-8-1881, hvor han igen bliver fængslet. Samme dag forpligtes han til at betale for varer, der er
købt i København. Ved forhøret d. 11-8-1881 nægter han at have påsat branden, hvorefter forhøret
bliver udsat. Sagen ender med, at han idømmes 4 års forbedringshus.
Kilder: Løve Herreds politiprotokol 1881-1888, sag nr. 60/1881
Løve Herreds Domsprotokol 1878- 1890
Vridsløselille statsfængsels navneregister: 14433 Niels Peter Lerche 12-12-1881 372
Tilsyneladende emigrerer Niels Peder til USA i 1882. Det passer meget godt med, at han nævnes ved
skifteforhandlingerne efter sin far i 1886 som værende bosiddende i Amerika.