Oplysninger om Peter Didrik Blum

Forlovere : Peter Jacobsen, fisker ved Bavelse og Anton Møller smed ved Academiet.
 
Peter Didrik Bluhm boede i Mellemmarkshuset, der lå hvor Philosofgangen støder til hovedlandevejen mellem København og Korsør (Sorø). Huset var temmelig nyt, da en ildebrand nogle år tidligere havde lagt de gamle bygninger i aske. Ejendommen bestod af et forhus til vejen med en lille have foran. Der var dagligstue med murstensgulv, der var slidt noget hult på midten. Møblementet var et slagbord ved vinduet, et chatol med skabe, to armstole, en rok, et par stole og en to etagers bilæggerovn. Senere kom et stort stueur til. Der var desuden et mindre bord med marmorplade. Stadsstuen ved siden af havde 2 fag og havde møbler af maghogni med indlagte gule figurer. På den anden side af gangen var der et et fags værelse med bræddegulv. Her boede Sophie Frederikkes søster Christiane. Derefter kom rullestuen med et fag til vejen. Bag denne mod gården lå vaskeriet med kobbergrubekeddel, bagerovn og trappe til loftet. Ligeledes til gården lå et etfags sovekammer med Peter og Sophie Frederikkes himmelsenge og en gæsteseng. Der var også et skab, og værelset havde bræddegulv. På den anden side lå køkkenet, der kun havde åbent ildsted. Her lå også pigekammeret, der tillige var borgerstue.
I staldbygningen, der lå parallel med stuehuset, var der lade,lo,heste-,ko-, og svinestald og karlekammer. Bag stalden lå blegepladsen, hvor der var en vippebrønd. Dertil kom en stor frugthave
 
FT 1845: Familien bor stadig i Mellemmarkshuset, men kun datteren Sophie Fredericke Christiane bor endnu hjemme, til gengæld har de nu både en tjenestepige og en karl.
 
Guldbryllupet blev fejret den 22 marts 1868 (Jensine Jappes optegnelser)
 
Død af alderdomssvaghed, enkemand, boende i Mellemmarkshuset i Sorø landsogn.
 
Forpagtnings Contract angående Fiskeriet i Tule Sø og Aaen til Alsted Mølle samt Fiskerboligen "Mellemmarkshuset" kaldet mellem Sorø Academi og Peter Didrich Blum fra 1/5 1818, Sorø 28/8 1818, tinglæst 10/9 1818.

Galle bogen : Fiskemester Blum var kæmpemæssig og buldrende, men i virkeligheden højst godmodig.

Siderne er lavet den 21-nov-2024 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018