Oplysninger om Knud Ruge Lollesgaard

Biografi:
 
Knud Lollesgaard var landmand før uddannelsen på freskoskolen. Naturen blev derfor hans største inspirationskilde, hvilket afspejler sig i hans malerier.
Det er dog især som glaskunstner, han har gjort sig bemærket. Hans mange kirkemosaikker er karakteristiske ved deres enkle, figurative stil, holdt i jordens og himlens farver. Blandt de største opgaver har været udsmykningen til Verdenskirkernes Kapel i Genève.
Som maler fandt Lollesgaard sine motiver på og omkring gården i Nordsjælland, landskabet, haven, træerne, blomsterne og dyrene, men han udførte også adskillige portrætter. Hans forkærlighed for jordfarvernes mørke kolorit ses i størstedelen af malerierne, der er udført i enkel stil med brede penselstrøg. I hans seneste værker er strøgene lettere, farverne lysere og stilen mere impressionistisk.

Siderne er lavet den 27-apr-2024 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018