Anders Smed og datter Margrethe Andersdatter i Viuf ctr. Poul Jensen Hjuler ibidem for voldtægt.
Margrethe Andersdatter, der er i sit 18. Aar, har beskyldt Poul Jensen Hjuler for voldtægt den 7.
November 1723; hun har forevist saaremaal, blaa steder paa laar og arme paa steder, hvor ikke nogen
kunne tænkes selv at have tilføjet sig dem. I et forhør har hun sagt, at han havde lokket hende med
sig under det foregivende, at han ville gøre hende en tjeneste, hen til kirkegaardsmuren.
Margrethe Andersdatter havde straks anmeldt overgrebet for skoleholder Jørgen Prip, som var det
første hus og de nærmeste folk, hun kunne komme til, og har beklaget sig med udslaaet haar og
skidne klæders fremvisning; men hun har ikke ladet sig synefør dagen efter; det var hende selv og
ikke sognefogeden, der havde begæret synet. Klagemaalet skete hos Peder Smed, hvor der blev holdt
bryllupsfest, og det blev fremført af Margrethe Andersdatter sammen med Jørgen Prip. Poul Hjuler
afviste anklagen. Det var ved den lejlighed blevet foreslaaet, at man skulle indgaa forlig, og at
Poul Hjuler skulle betale 2 mark. Dette ville han ikke. - Poul Hjuler fragaar ikke, at han var med
hende ved kirkegaardsmuren og der har gøglet og brugt nogen lystighed med hende i drukkenskab.
Margrethe Andersdatters klagemaal har været noget ustadigt. Dels siger hun, at hun blev i stand til
at undløbe, dels siger hun, at han fuldbyrdede voldtægten. Mette Hansdatter og Hans Casper har
vidnet, at hun selv har sagt, at de blaa pletter paa haandleddet fik hun, fordi Jørgen Prip greb
hende saa haardt om armen, da han førte hende hen for at klage overfor bryllupsgæsterne, og at det
klagemaal aldrig ville være sket, havde det ikke været for ham. De bevidner ogsaa, at hun har talt
videremed Hans Casper om, hvordan hun kunne føre Poul Hjuler i ulykke og fastholde sit klagemaal,
hvis hun lod sig besvangre af en anden.Desuden har Poul Hjuler ført vidner paa, at hun har udspredt
et rygte om at lave til barsel ved Hans Koed i Viuf. Paastanden var ikke sand, men paagrund af den
kom hun for tidligt af plads hos Hans Koed. - Altsaa er sagen at udfinde: 1) Et klagemaal over
voldtægt og forevisning af skidne klæder. 2) Et syn over hendes krop med saar og blaa pletter. 3)
Derimod dog intet tilstrækkeligt bevis i saa vigtig en livssag, hverken om gerningen eller derved,
at hun senere skulle være blevet frugtsommelig; 4) Det er ikke bevist, at hun har gjort modstand,
som en stærk kvinde kunne bruge imod en drukken mand, saasom intet tegn fandtes paa ham, da han i
bryllupshuset benægtede gerningen. 5) Poul Hjuler tilbyder sin ed paa, at han er uskyldig i
voldtægt. - Thi vide vi ej rettere herudi at kende og dømme end,at Poul Hjuler jo bør for den
usømmelige ham og enhver ærbar gift mand uanstaaelige gøglen udstaa Kirkens disciplin, det første
han agter sig til alterets sakramente, og betale til Viuf sogns fattige 2 rd. - Hvad angaar hans
haarde irettesættelse over Margrethe Andersdatter for at have accepteret et ublu forslag til
besvangrelse m.v., saa ses ikke, at hans krav kan følges; thi det var mere forargeligt af den, som
var af alder og forstand mere end hun, som endnu ikke har været til Herrens nadver, at overlægge et
saa forargeligt anslag. Imidlertid bør hun dog for sin letsindighed i omgangen med sagen og
tilbøjeligheden for det gjorte forslag irettesættes af sognepræsten for sin ungdoms daaskab.
Skoleholderen har følt et vist ansvar for hende, dels fordi hun gik til Christendomsundervisning
hos ham med henblik paa at kunne komme til alters første gang, og dels fordi hun var barnepige for
ham og hans kone den bryllupsaften. Da han var hjemme for at fodre svinene, fandt han hende
grædende bag kakkelovnen. Hvad hun sagde, kunne han ikke rigtig forstaa, fordi hun græd og ogsaa
var saa hæs. Han havde saa trukket hende med til bryllupshuset og udraabt anklagen. Det var
qvartermester Mogens Rasmussen Legaard, der straks efter Prips kundgørelse af voldtægten havde
foreslaaet forliget med en bøde paa 2 mk. Til de fattige. - Hans Casper, der ogsaa kaldes Hans
Mikkelsen, havde om aftenen den dag, da forhøret fandt sted, sammen med andre været inde hos
Laurids Sørensen i Viuf. Her havde han udspurgt Margrethe Andersdatter saa detailleret om,hvordan
Poul Hjuler kunne fuldbyrde voldtægten, naar han dog skulle begge sine hænder til at holde hendes
med, at hun var blevet ham svar skyldig. Hun havde bedt ham gaa med udenfor. Han ville ikke gaa ud
med hende alene, saa han fik Mette Hansdatter med. Herude havde Margrethe bedt ham: "Hans, jeg
beder eden om, I underretter mig noget heri. Jeg kan slet intet huske, hvorledes det er gaaet til".
Men Hans kunne ikke underrette hende om noget, han ikke havde været vidne til. Derimod sagde han
til hende, at det bedste, hun nu kunne gøre, var at faa en anden til at krybe paa sig, for at hun
kunne blive frugtsommelig. Og hvis ikke andre ville, skulle han nok gøre det. Dette forslag havde
Margrethe syntes meget interesseret i. De aftalte andda nøje, hvordan hunskulle slippe forbi
hundene og komme ind til ham i foderloen. I retten havde Margrethe hævdet, at hendes interesse i
forslaget kun var paa skrømt.
(Kilde: Gert Hviid)
I 1736 får Margreta datteren Ingeborg uden for ægteskabet. Der er ikke udlagt nogen barnefader i
kirkebogen.