Fra Karis Hagild har jeg fået en levnedsbeskrivelse af Jørgen Gamborg:
Det meste af sin levetid har Jørgen opholdt sig i hjemmet i Københoved kun afbrudt af soldatertiden
fra 1899 til 1901 og en vinter på Haslev højskole i 1902 til 1903.
Fra soldatertiden havde han ingen lyse minder, som vel nok havde sin grund i flere ting. Han havde
således siddet flere dage i arresten for en forseelse, hvori han ikke var skyldig. Et stort udbytte
bragte han med hjem fra det korte højskoleophold, idet han både kristeligt og nationalt fik sit
livssyn udvidet. En del teoretiske kundskaber fik han også, som kom ham til gode som vordende
landmand. Jørgens forældrevar i '70erne flyttet fra Stenderup ved Kolding åndelig påvirket af den
såkaldte "ældre fynske vækkelse". Jørgens farmor var således søster til lægprædikanten Anders
Larsen fra Gamborg. Hjemmet stod noget isoleret til de mere frie i Grundtvigs retning prægede
omgivelser i Skrave sogn. Indre Mission i Danmark, således som livet der udviklede sig i V. Becks
tid, havde hele Jørgens hjerte og kærlighed, og det var med ungdommelig livslyst og trosmod, at
Jørgen, efter at have ægtet Thomasine. født Thomsen og overtaget fædrende hjemmet, tog fat for at
virke "til folkegaven som Gud det ville på allerbedste måde". Han fik en stor ny tidssvarende
bygning opført til stalde og lade, et godt dræningsarbejde, og nye maskiner blev anskaffet og kort
sagt betydelige forbedringer ved hele besætningen, på trods af at hans interesse odså var på andre
områder end landbruget.
I 1912, da vi fik spaltningen i Indre Mission i Nordslesvig, som optog Jørgen meget, skrev han en
lille pjece "Søstre", som vistnok ikke værdsattes efter fortjeneste, men dette lille arbejde vidner
alligevel om, at hans evner nåede ud over det almindelige jævnmål blandt almuen.
Han førte nøje dagbog, mens han var i felten. Ved en særlig lejlighed iklædte han sine vemodige
tanker på versemål. Der er flere af de soldater, som var sammen med Jørgen, der har bevaret et kært
minde om ham, særlig fra den tid de var sammen ved fronten, hvor han kunne være glad og begejstret,
når han kunne være sammen med ligesindede til bibelsamtale eller lignende. Ved sådanne lejligheder
kunne det dog ske (meget imod hans vilje) at han ragede uklar med tyske præster. Jørgen var åben og
ærlig, ganske fri for krybende væsen. Overfor venner var han sjælden trofast. Skyede ikke at stille
sig i brechen for dem ved lejlighed.
Engang havde han forstrakt en fattig gut med nogle penge, hvorved denne nåede til
skolelærereksamen. Da denne senere forespurgte, når han skulle tilbagebetale pengene, svarede
Jørgen:"Skulle du engang møde en anden ung mand, som trænger til en lignende håndsrækning, så kan
du overlade ham de penge". Sådan så Jørgen langt.
4 mpneder før han faldt, havde han skrevet sit fuldstændige testamente og sendt samme til broderen
Peter Gamborg i Langetved i forseglet stand med påskrift "at åbne efter min død", helst af min
hustru, eller tilbagelevere ved min hjemkomst.
Forholdsvis blev hans lidelsesdage ikke så mange, idet han kun var 3 måneder ved fronten førend den
dræbende kugle nåede ham. Jørgen Gamborgs død er et af de mange smertelige sår vort folkelegeme fik
i denne onde krig. Et af de mange hvorfor, "som her vi grunder på".
Skodsborgskov i april 1918
Hans Chr. Nicolaisen
Denne lille snag fandtes blandt hans hjemsendte ejendele:
Det var med blytungt hjerte
vi modtog krigens bud
det var med dobbelt smerte
vi gik i kampen ud
Det smerter dybt at skilles
fra hustru, børn og hjem
når fædrelandet kalder
til kamp dets sønner frem.
Men tvinges vi af andre
er dobbelt tung vor gang
thi fem årtier
de har os under tvang
Og vi som tidlig lærte
at følge pligtens bud
vi gik, omend med smerte
med dem i kampen ud.
Snart kommer sorgens budskab
til hjemmene i nord
din mand, din søn, din broder
er død på fremmed jord.
Ak Herre Gud, hvorlænge
før ret du fører ud
det suk fra hjertet trænger
sig frem mod himlens Gud.
Thi kan vi ej forvente
vor hjælp ad anden vej
vi har ej magt i hænde
vort håb står Gud til dig