Procurator Weidemann, som actor,
contra:
Arrestanten bogtrykkersvend Peter Tetems Kragh
og de tiltalte guldsmed Morten Isberg og Moses Jacobsen
(afsagt den 10. juni 1826.)
Ved arrestanten bogtrykkersvend Peter Tetens Kraghs egen tilståelse og sagens øvrige omstændigheder
er det tilstrækkeligt godtgjort, at
han ved en ildebrand her i staden natten mellem d. 1. og 2. april dette år har af de fra
brandstedet udkastede ejendele taget tvende bøger og en
pakke med en del mønter, hvilke ting han har bragt hjem med sig, og har han den næste dag solgt den
største del af mønterne.
Nu har han vel påberåbt sig, at han fra først af havde taget disse ting for at redde dem for de
brandlidte, og at han kun, fordi han ikke vidste,
hvor han skulle aflevere dem, havde taget dem hjem med sig, samt at han først den følgende morgen,
da hans værtinde affordrede ham nogle penge,
som han skyldte hende, besluttede sig til at beholde de nævnte mønter. Men foruden at dette sidste
opgivende er i strid med de af hans værtinde og
tvende andre deponenter aflagte forklaringer om at han allerede om natten, da han kom hjem, havde
ytret, at han var i besiddelse af penge, som en
mand ved brandstedet havde givet ham, bliver det, efter bestemmelsen i forordningen af 1. november
1805 § 159, ligegyldigt, om han fra først af, da
han satte sig i besiddelse af de nævnte ejendele, har haft til hensigt at tilvende sig dem, eller
ej, da efter dette lovsted, den blotte fordølgelse af noget ved
ildebranden reddet gods medfører tyvstraf.
Da de nævnte ejendele imidlertid ikke er af den værdi, at straf efter §4 i forordningen af 20.
februar 1789 kan finde sted, bliver arrestanten, der ikke forhen har
været dømt for tyveri, kun at anse efter berørte forordnings §1, og vil straffen, efter sagens
omstændigheder, blive at bestemme til 1. års arbejde i
forbedringshuset, hvorhos arrestanten bliver at tilpligte for sit vedkommende at udrede aktionens
(sagens) omkostninger. Om erstatning bliver der ikke spørgsmål,
da fordring herpå er frafalden, forsåvidt kosterne ikke er kommet tilstede. Betræftende tiltalte
guldsmed Isberg, da vil han, som har tilforhandlet sig en
del af de ommeldte mønter, der var fremmede mønter, som blev solgt efter vægten og derfor kun
begtagtede som barrer, blive som anse med mulkt (bøde)
for ulovlig handel, hvilken mulkt bliver at bestemme til 2 rigsbank daler sølv; hvorhos han bliver
pligtig for sit vedkommende at udrede aktionens omkostninger.
Derimod bliver sagen forsåvidt angår den anden tiltalte Moses Jacobsen, at afvise, da det ikke af
stævningsmændenes påtegning på stævningen kan ses,
at stævningen er ham forkyndt på hans bopæl, og han hverken har mødt eller ladet møde under sagen.
Den befalede sagførelse har været forsvarlig.
Thi kendes for ret:
Arrestanten bogtrykkersvend Peter Tetens Kragh og tiltalte guldsmed Isberg bør, den første at
hensettes til arbejde i Københavns forbedringshus i 1. år og den sidste
at bøde til Københavns politikasse 2. rigsbank daler sølv; hvorhos de hver for sit vedkommende bør
udrede alle af denne aktion lovlig flydende omkostninger.
Med hensyn til tiltalte Moses Jacobsen afvises sagen.
Den idømte mulkt er at udrede inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse, og forøvrigt at
efterkomme under adfærd efter loven.
Han blev løsladt d. 31 juli 1827. Tugt, rasp og forbedringshuset, Christianshavn, Mandtal over
forbedringshusets lemmer, opslag nr. 81